Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...
Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...
Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Set i sådant et lys får GS’s æstetik og temaer en funktion, som på den<br />
ene side vender kritikken og ironien regressivt tilbage eller ‘ind’ i<br />
<strong>ungdomskultur</strong>erne selv, eller kritikken og ironien ’går progressivt ud’<br />
i det offentlige rums genrer. Den satiriske kritik er derfor ikke et<br />
orienteringsforsøg mod at sikre <strong>ungdomskultur</strong>en i det offentlige rum<br />
(ontologisering). Kritikken er nuanceret og sætter sin lytter op på et<br />
højere niveau ved heller ikke at tillade, at den umiddelbare<br />
fascinationen af de æstetiske virkemidler (potensering) får lov at stå<br />
alene. Jeg vil igen argumentere for, at GS skaber så mange<br />
perspektiver i deres kritik, at det gør deres <strong>satire</strong> raffineret. Deres<br />
<strong>satire</strong> gør plads til sin modtager - den skaber et <strong>refleksiv</strong>t rum, et<br />
frirum.<br />
B. Temporal og scenografisk montage<br />
Hanne Bruun og Kirsten Frandsen giver i deres artikel ‘Radioæstetik<br />
og analysemetode’ (1991) som nogle af de få i Danmark et bud på,<br />
hvordan analysen af betydning i radioen kan gribes an. De starter med<br />
at slå fast, hvor svært det er at analysere radioindslag, fordi<br />
radiomediet er en rent tidsligt struktureret udtryksform. Mediet er<br />
flygtigt og svært at fastholde i hukommelsen, og som Thorkild<br />
Ellerbæk fastslår det i sin artikel ‘Om radioen som medie’, så er “Vi<br />
[...] som radioproducenter i en evig kamp om at fange lytterens<br />
opmærksomhed og skal fastholde lytteren alene i kraft af nogle blinde<br />
virkemidler” (Ellerbæk 2000, 7, forfatterens kursivering). Det betyder,<br />
at tydelig og klar prosodi, overskuelig syntaks og velvalgte reallyde<br />
bliver vigtige elementer i en god radioudsendelse uanset genre<br />
(Poulsen 1988 og Buch-Andersen 1998, 102). Radiomediet har<br />
desuden den lidt glemte force i forhold til tv-mediet, at det er<br />
nemmere og billigere (!) at sende det <strong>dansk</strong>e landshold til månen (hvis<br />
man skulle få lyst til det), fordi det kræver meget færre virkemidler for<br />
at virke overbevisende. For det andet kan mediet skabe en tættere<br />
dialog med sine lyttere ved at udnytte lydens karakter af<br />
60