Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...
Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...
Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
største problem. Og det største problem i vores generation er den antiautoritære<br />
magt. Det er den, der står bag undertrykkelsen af børnehavegenerationen, men<br />
samtidig er det også den, der gør sig selv usynlig og ikke vil være ved sig selv<br />
som magt. [...] Man kan ikke gå imod en magt, det ikke er til at få øje på, og<br />
man kan aldrig mønstre tilstrækkelig fysisk styrke til at nedkæmpe en magt,<br />
der<br />
er overalt. At nedkæmpe en magt, der er så stor - og tilmed usynlig - kan derfor<br />
ikke ske med fysisk styrke. Det kræver snedighed og frem for alt kræver det<br />
psykisk styrke.<br />
Det bedste våben mod den allestedsværende magt har til alle tider været<br />
latteren. [...] Latteren renser sjælen, og jo mere brølende, den er, jo mere renser<br />
den. Den hurtige latter, der skyldes en overraskende pointe, kan være<br />
udmærket.<br />
Men det er den brølende, boblende og længe vedvarende latter, der for alvor<br />
truer magthaverne. Den skyldes enten det sjofle eller det absurde, og helst<br />
begge<br />
dele. Den sjofle latter frigør underbevidstheden, mens den absurde latter frigør<br />
overjeget, og når de to kræfter frigøres på én gang, kan ingen magthavere vide<br />
sig sikker. [...] (Dahl 1998, 151-154)<br />
Jeg er ikke helt enig i Dahls måde at karakterisere latterens funktion<br />
på i forhold til <strong>satire</strong>, hvilket jeg kommer ind på i afsnit 2.1 E, men jeg<br />
er enig med ham i, at <strong>satire</strong> er nødvendig for de postmoderne<br />
generationer på et helt grundlæggende plan, når det drejer sig om at<br />
blive fri til at vælge, hvordan man vil definere sig selv og rette kritik<br />
mod sine forældres generation eller bare ‘de voksne’ i det hele taget.<br />
For slet ikke at tale om sig selv.<br />
Kirsten Drotner (1999a, 207 og 1999b, 51) peger på en medvirkende<br />
faktor til den øgede <strong>refleksiv</strong>itet, nemlig at unges socialisation og<br />
opdragelsesform er blevet mere horisontal i forhold til tidligere, dvs.<br />
de vokser op med mange jævnaldrende, men kender ikke mange ældre<br />
voksne eller yngre børn. De skal selv finde deres identitet sammen<br />
med andre unge, og det medvirker til, at de bliver meget<br />
opmærksomme på sig selv som “en ung, der skal finde sin identitet”,<br />
24