Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

største problem. Og det største problem i vores generation er den antiautoritære
magt. Det er den, der står bag undertrykkelsen af børnehavegenerationen, men
samtidig er det også den, der gør sig selv usynlig og ikke vil være ved sig selv
som magt. [...] Man kan ikke gå imod en magt, det ikke er til at få øje på, og
man kan aldrig mønstre tilstrækkelig fysisk styrke til at nedkæmpe en magt,
der
er overalt. At nedkæmpe en magt, der er så stor - og tilmed usynlig - kan derfor
ikke ske med fysisk styrke. Det kræver snedighed og frem for alt kræver det
psykisk styrke.
Det bedste våben mod den allestedsværende magt har til alle tider været
latteren. [...] Latteren renser sjælen, og jo mere brølende, den er, jo mere renser
den. Den hurtige latter, der skyldes en overraskende pointe, kan være
udmærket.
Men det er den brølende, boblende og længe vedvarende latter, der for alvor
truer magthaverne. Den skyldes enten det sjofle eller det absurde, og helst
begge
dele. Den sjofle latter frigør underbevidstheden, mens den absurde latter frigør
overjeget, og når de to kræfter frigøres på én gang, kan ingen magthavere vide
sig sikker. [...] (Dahl 1998, 151-154)
Jeg er ikke helt enig i Dahls måde at karakterisere latterens funktion
på i forhold til satire, hvilket jeg kommer ind på i afsnit 2.1 E, men jeg
er enig med ham i, at satire er nødvendig for de postmoderne
generationer på et helt grundlæggende plan, når det drejer sig om at
blive fri til at vælge, hvordan man vil definere sig selv og rette kritik
mod sine forældres generation eller bare ‘de voksne’ i det hele taget.
For slet ikke at tale om sig selv.
Kirsten Drotner (1999a, 207 og 1999b, 51) peger på en medvirkende
faktor til den øgede refleksivitet, nemlig at unges socialisation og
opdragelsesform er blevet mere horisontal i forhold til tidligere, dvs.
de vokser op med mange jævnaldrende, men kender ikke mange ældre
voksne eller yngre børn. De skal selv finde deres identitet sammen
med andre unge, og det medvirker til, at de bliver meget
opmærksomme på sig selv som “en ung, der skal finde sin identitet”,
24