Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...
Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...
Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Er denne overtalelsesstrategi, set i forhold til unge lyttere, effektiv?<br />
Et muligt svar kan vi få ved at vende os mod Ditte Rasmussens<br />
speciale fra 1998, som handler om unges persvasive strategier på P4’s<br />
automatiske telefonsvarer. Hun kalder en persvasiv strategi, som<br />
argumenterer ved at henvise til opdigtede begivenheder og situationer,<br />
for fiktionalisering (Rasmussen 1998, 66-76). Denne form for<br />
argumentation er medrivende, forførende og underholdende pga.<br />
dramatisering og poetisk sprogbrug, og argumentationen skaber en<br />
stærk tilhøreridentifikation, fordi den spiller på lytterens<br />
indlevelsesevne. Udøverne bruger især pseudo-citater (som får en til<br />
at glemme at situationen er fiktiv) og ironi, og indslagene er de mest<br />
eksperimenterende og højrøstede sammenlignet med de andre typer af<br />
opkald.<br />
Ditte Rasmussen kommer dog også frem til, at de fiktionaliserede<br />
opkald som regel ikke indebærer kontroversielle påstande. De er<br />
heller ikke så forpligtende for afsenderen af påstandene, fordi<br />
tvetydigheden i tolkningen og det humoristiske islæt gør det muligt<br />
for afsender at nedtone sit ansvar for de implicitte påstande med fx:<br />
”Det var jo bare for sjov” eller ”Sådan mente jeg det ikke”. Ydermere<br />
er strategien manipulerende ved netop at have et fiktivt udgangspunkt,<br />
der kan fordreje synsvinklen og gøre modargumentation umulig. De<br />
unge som benytter sig af fiktionalisering på P4 eksponerer egentlig<br />
bare påstande, som anses for korrekte i netop denne målgruppe, og det<br />
som de egentlig gør er i stedet at fastholde, dyrke, pleje og udvikle<br />
fællesskabet.<br />
Fiktionalisering udgør dog ikke en særlig stor del af de samlede<br />
strategier, for de to mest brugte strategier er konkretisering og<br />
markering (Rasmussen, 103—104). De to strategier siger noget om, at<br />
unge mest argumenterer ud fra egne erfaringer (selvcentrerede/<br />
identitetssøgende) eller prøver på at skjule deres usikkerhed ved at<br />
være aggressivt skråsikre.<br />
GS benytter sig altså af en strategi, som i unges egen kontekst<br />
inviterer til fællesskabsfølelse og forførelse, og Ditte mener, at<br />
76