Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

lokaldialekter er bedre end lav-københavnsk. Derfor kan graffitimalerne
i forhold til en almen normvurdering virke utroværdige som
autoriteter, men for unge kan det forholde sig stik modsat.
Hvis man ikke har kendskab til graffiti-kulturen, kan scenen være
svær at få øje på en satirisk kritik, men for dem som kender lidt til
kulturen er den en lattervækkende fordrejning af graffiti-malere, som
forstørrer og efterligner deres noget ensidige fokusering på graffiti og
hash/marihuana. De lyder samtidig lidt bøvede pga. det meget rolige
tempo, som samtalen foregår i, og det spiller indirekte på den fordom,
at de fleste graffiti-malere bliver uhensigtsmæssigt påvirket af
dampene fra deres spraydåser. Afhængigt af lytterens kendskab til
kulturen virker scenen, ved hjælp af det retoriske virkemiddel
fordrejning, enten som en autentisk efterligning og/eller som en
vellykket forstørrelsesteknik.
Scene D, E og F, hvor rap-gruppen Kontrollørerne ‘kommunikerer’
på graffiti-kulturens egne præmisser, bliver en blanding mellem de tre
foregående sceners fysiske og psykiske rums karakteristika. Det
hurtige tempo kan give rappen en snæver appel, som udelukkende er
rettet mod unge, fordi det kan være svært at følge med i, hvad
kontrollørerne Rico og Erling siger, hvis man ikke er vant til at lytte til
rap. Blandingen af rum og normer bliver tydelig i brugen af
høflighedsformer og ordvalg (Goffman 1955 og Andersen 1994, 84 –
87). I starten af rappen bruger kontrollørerne forskellige
nedtoningsteknikker.
- spørgeform og mådesudsagnsord ‘Ja goddag må jeg ha’ lov at se
kort og billet [..]’
- ”gammeldags” bandeord og udtryk ‘[..] Gud være dig nådig [..]’,
‘[..] Det er slemt det du har gjort [..]’, ‘[..] her hos mig gamle far [..]’
Men kontrollørerne bliver hurtigt grovere og grovere både i ordvalg,
handlinger og tildeling af taletur.
72