Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

80% af en hel ungdomsårgang (Bay 1996, 19), vil fortsat blive i
forskellige uddannelsesinstitutioner et stykke tid endnu, og
institutionerne er sammen med medierne en vigtig faktor i de unges
socialisering og dannelse. Jeg viste i forrige afsnit, at medierne udgør
en stor del af ungdomskulturerne i fritiden, så hvordan forholder
lærere, forskere og politikere sig til dette faktum?
Uddannelsessystemet bygger på skriftkulturen, som er
uddannelsessystemets historiske grundlag (Drotner 1995, 29). Dét at
kunne læse og skrive var og er ikke blot praktiske færdigheder, men
også udtryk for, at man er et ordentligt menneske. Oplysning,
dannelse og humanitet hænger fra starten sammen, og disse
egenskaber er udgangspunkt for at kunne deltage i et demokratisk
samfund.
Skriftkulturen er også et bolværk mod lavere kulturformer, som
medierne hører under. Filmens, tv’s og den rytmiske musiks hastige
udbredelse gennem vores århundrede har givetvis fremrykket en
gradvis underminering af kulturelitens position som en kritisk kraft,
hvis autoritet baserer sig på magten over det skrevne ord. Samtidig har
skolevæsenet overtaget mere og mere af forældrenes opdragende
rolle, hvilket for alvor har gjort dannelsestemaet synligt som et socialt
spørgsmål. Når kulturelitens dannelsesautoritet trues, og
dannelsesspørgsmålet samtidig gøres til et offentligt anliggende, så
labiliseres det kulturelle grundlag, hvilket kan give sig udslag i
mediepanikker (Drotner 1999a, 59).
I mediepanikker forsøger voksne at redefinere og justere sociale og
kulturelle normer for at komme til rette, ikke blot med medierne, men
mere generelt med modernitetens forandringer og disses betingelser:
hvad er rigtig dannelse? Hvad har vores børn og unge brug for? Hvad
er livskvalitet? (Drotner 1999a, 56). Mediepanikker giver også
mulighed for at se det paradoks i moderniteten, som
dannelsesbegrebet skal udligne. På den ene side er et af modernitetens
grundvilkår, at vi skal lære at leve med forandringer og udvikle nye
kompetencer. Så moderniteten fostrer individualitet som en social
21