Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

hørt et tog køre. Samtidig fungerer reallyden i et psykisk rum som et
symbol for DSB.
Når vi tager scene B, D og E med i en vurdering af den
scenografiske montage for indslaget som helhed, mener jeg, at vi taler
om en krydsning mellem både en parafraserende og polariserende
/kontrasterende scenografisk montage. Scene B og D bruger også
lydene indeksikalsk og skaber derved en lydkulisse (Bruun og
Frandsen 1991, 76), som er parafraserende. GS anvender her en
sammenblanding af de satiriske virkemidler direkte illustrering og
fordrejning (efterligning) ved at bruge den konventionelle featuregenre,
der også er monteret forholdsvis konventionelt som en elliptisk
montage. Men ved at bruge lyde af tog i to så vidt forskellige
kontekster som scene A og B skaber de også en montage, hvor den
umiddelbart positive (DSB) og negative (graffiti) kontekst knyttes
sammen og dermed tydeligere danner kontrast til hinanden. GS bruger
altså også den scenografiske montering som en kontrastteknik.
Scene B er domineret af den fatiske funktion, da den viser en
hverdagssamtale mellem to graffitimalere. Sproget signalerer
nærhedsstil. Scenen har en konkretiserende eller metonymisk funktion
set i forhold til fortællerens forrige sætning: ‘[..] en ungdomskultur der
kaldes hiphop’. Samtalen bliver repræsentativ for graffiti-kulturen. De
to graffiti-malere bruger slang, som gør det kommunikative sigte
snævert: ‘hun’ for et tog, ‘skæv’ for at være påvirket af
hash/marihuana og det engelske ‘damn’ for det danske ‘pokkers’. Den
lav-københavnske dialekt skaber ydermere en effektfuld kontrast til
den autoritative fortæller. Effekten af at være tæt på/nærhed bliver
forstærket af, at akustikken, ved hjælp af rumklang, giver os en
fornemmelse af at være tæt på graffiti-malerne, da reallyden ‘latter fra
andre samtalende (indeks for andre mennesker på banegården)’ virker
længere væk.
Tore Kristiansen undersøgelse om normer på Næstved-egnen (1997)
viser, at lav-københavnsk underbevidst vurderes som mere positivt
end rigsdansk hos unge, selvom de bevidst mener, at rigsdansk eller
71