Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

statisk, hvor ideal og virkelighed er låst fast i et indbyrdes
modsætningsforhold.
Handlingsstederne i satire er ofte groteske, forvirrende, trængte og
vulgære.
Sammenfattende kan et værk altså identificeres som satire, når det i
overvejende grad er karakteriseret ved en stil, der refererer til
omverdenen, indeholder kontrasteringer, ironi og fordrejninger, samt
benytter de konventionelle kompositionselementer fra genre, som det
pågældende medie (tv, radio, bog) bruger. Kompositionselementerne
modelleres, så der fremkommer unuancerede personer, cirkulære
handlingsmønstre og groteske scener.
Satiren herhjemme har haft stor kulturel betydning (Høyer 1997), lige
fra Leif Panduros `Holdningsløse Tidende’(1970’erne) til
`SelvSving’(1995-1997). Som Leif Davidsen udtrykker det: “Det er
utroligt vigtigt for samfundet, at der bliver gjort lidt grin med det hele”
(Høyer 1997), og dansk satire giver et godt indblik i tidens trends på
en underfundig, skarp og original måde. I 1970’erne var politisk satire
fremme, fordi folk var meget politisk orienterede, men den tendens er
i 1980’erne og 1990’erne afløst af en satire, der kan gøre grin med en
bredere udvalg af temaer.
GS minder om andre satiriske programmer, og de har typisk for den
danske medieverden både engelske og danske forlæg. Janus Køster-
Rasmussen (1999a) og Michael Eigtved (1999) sammenligner dem
med Monthy Python og Smith&Jones, som var (og stadig er) meget
populære i 1970’erne og 1980’erne.
Monthy Python var absurd og meta-sproglig i en form, som ingen
havde set det før. Skaberne var fem intellektuelle studerende fra
henholdsvis Cambridge og Oxford University. Det, som får
anmelderne til at sammenligne GS med Monthy Python formmæssigt,
mener jeg må være deres veludførte karikaturer, underfundige
blandinger af genrer og roller og deres undertiden fuldstændig
41