Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

fiktionalisering bruger appelformen patos, som henvender sig til de
stærke følelser her og nu. Det mener jeg også, at GS gør, men de
opnår en særlig etos ved at være så gode til at beherske de formelle,
æstetiske virkemidler i både den tekniske produktion og i deres
personlige optræden. De bliver troværdige ved at være specielt
originale og dygtige. Desuden mener jeg, at de undgår de negative
sider ved fiktionalisering ved at beherske både moderne ironi og dens
diskursive regler.
Som en opsamling på denne del af analysen kan jeg foreløbigt
konkludere, at GS behersker de konventionelle genretræk godt både
set i forhold til den scenografiske og temporale montering såvel som
det radiofoniske sprog. Vha. direkte illustrering, som bruges på alle
niveauer lige fra genre, tema, musik og til verbalsprog, bliver det
tydeligt, hvad kritikken retter sig imod i den empiriske virkelighed.
Det interessante er så, at GS ved faktisk at bruge samtlige de retoriske
virkemidler, som er karakteristiske for satire, skaber en nuanceret
kritik, som efter min mening kan defineres som en i høj grad moderne
ironi, der opstiller et implicit, relativt ideal for kommunikativ
hensigtsmæssighed. Det bevirker efter min mening, at deres satiriske
strategi om både at kritisere og overtale styrkes, fordi de vha. moderne
ironi undgår de negative konsekvenser af fiktionalisering.
2. Satire over autoriteter inden for ungdomskulturerne (konkret,
direkte reference). Eksempel: nr. 7 ‘Word-Ski-Love interview’
Jeg har brugt nr. 7 ’Word-Ski-Love interview’ (Skema: sekvens 32,
scene A-B) som repræsentativt eksempel for temagruppe 2.
Sekvensen indledes in medias res med fortælleren Vagn Andersen
alias Word-Ski-Love, som prøver på at definere, hvad det vil sige at
være hiphopper. Sekvensen er også her monteret som en elliptisk
montage, hvor det er op til lytteren selv at forstå, at scene B i fortalt
77