Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

og virkelige konsekvenser, så er den danske hiphop-kultur fredelig og
har været en aktiv og succesfuld part i sådan en definition, især via
kampagnen Stop Volden.
Jeppe Bisgaard, som arbejder for det danske pladeselskab BMG,
forklarer i Hiphop, at i 1980’erne var hiphop mere unges egen kultur,
og den var ikke så kommercialiseret og standardiseret som i
1990’erne. Han mener det bedste ved hiphop er, at den giver unge
over hele verden en kulturel referenceramme, som er deres egen, når
de selv er med til at tegne kulturen og bidrager kreativt til den. Hiphop
er en livsholdning, der går ud på selv at skabe noget i en positiv ånd
sammen med andre, og kulturen har rødder i mennesker uden
økonomisk og politisk magt.
Det er formodentlig også en af de vægtigste grunde til, at kulturen
tiltrækker unge over hele verden. Som undergrundskultur har den et
stort frirum; du definerer selv, hvad du laver, bare du gør dig umage
og tror på dig selv, og kritikerne er ikke nødvendigvis professionelle
smagsdommere, men unge i samme situation. De frie kulturelle
rammer tiltrækker især drenge, fra vidt forskellige samfundslag, som
ikke bryder sig om at være under alt for megen voksen-kontrol i
‘pæne’ veldifinerede fritidsrammer, som fx spejderkorps, musikskoler
og sportsklubber. De vil selv, og de vil gøre det i fred.
De frie selvbestemmende rammer har imidlertid været under hårdt
pres både fra den kommercielle underholdningsindustris store og små
producenter. Per Juul Carlsen mener i sin artikel ´en blues for
hiphoppen’ (Juul Carlsen 1999, 76), at hiphop her sidst i halvfemserne
har været inde i en dårlig periode med hensyn til at være åben i sin
genre-definition af, hvad der er ægte hiphop, jf. Ziehe taler vi om den
kulturelle tendens ontologisering, der søger mod at skaffe sig
’sikkerhed’ og søger efter det oprindelige for ikke at føle sig ’kunstig’.
Det skyldes, at undergrundskulturen prøver at beskytte sig selv mod
de kommercielle interesser i musikindustrien, der bruger stilen, men
ikke giver nogen bevidsthed videre om grunden under og til hiphop. I
firserne var det rappere som MC Hammer og Vanilla Ice, der var
34