Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

norm. På den anden side: Hvordan skal vi hver især udvikle vores egen individualitet, som samtidig er socialt bestemt? (Drotner 1999a, 55). Moderniteten gør det muligt at skabe forskel (individualitet), og samtidig gør den det nødvendigt at fastlægge regler for, hvordan disse forskelle skal udvikles (den sociale norm). Unges kulturelle dannelse skal være den medierende faktor i dette paradoks, og det skrevne ord er ikke længere alene om at “nyde godt” af autoritetsargumentet i den forbindelse. Lyde og billeder kan endda kombinere oplysning og underholdning på en sådan måde, at det kan blive en force. I nyere kulturstudier vælger forskere derfor også at se på kulturelle udtryk som ligeværdige og som byggende på skriften som kode (Drotner m.fl. 1995, 15). Mediepædagogikken ser heller ikke medier som en påvirkning elever skal vaccineres imod, men som ressourcer, hvis modtagere er forskellige og aktive (Drotner 1995, 32). Medier forstås altså også af en del forskere som sociale og kulturelle ressourcer, der giver børn og unge mulighed for tolke deres hverdag og handle i den. Kirsten Drotner (Drotner 1995) peger i sin rapport på, at de ressourcer, som unge opbygger i forhold til medierne, ikke bruges aktivt i uddannelses-systemerne, fordi det gamle dannelseshierarki mellem skriftkultur og mediekultur stadig trives. Rationel oplysning (via skrift) anses stadig for vigtigere end følelsesladet underholdning (via billeder og lyd) for nu at sætte det lidt på spidsen. Det refleksive arbejde som massemedierne tilbyder unge jvf. Henrik Kaare Nielsen, bliver der altså heller ikke fulgt op på, men hvad består refleksivt arbejde egentlig i? Henrik Kaare Nielsen henviser som Giddens og Drotner også til Thomas Ziehes definition, og ifølge Ziehes betragtninger dækker refleksivt arbejde først og fremmest selvbevidsthed, fx: Hvorfor gør jeg, som jeg gør, og er jeg egentlig tilfreds med det? Kan jeg forsvare mine handlinger over for mig selv og andre? Unge støder i dag på et uundgåeligt krav om at begrunde deres sociale og kulturelle identitet, og de valg som de træffer i 22
elation hertil. Refleksivitet mere generelt handler om at være bevidst om, at identitet er noget, man kan/må/skal vælge, og for unge gælder det, at de ved, de er unge og også tolker deres erfaringer som unge erfaringer. Unge bliver som før nævnt længere tid i uddannelsessystemet, har længere tid til at stille spørgsmål og udvikle en selvstændighed, hvilket den refleksive kulturelle tendens er et vigtigt symptom på. Som en logisk konsekvens er refleksiviteten også langt den sværeste tendens at fastholde og definere, fordi den netop på et helt grundlæggende plan er dynamisk og individuel. På det plan handler det kort sagt om at tage magten over sin egen identitet og selv kunne vælge den måde, som man vil defineres på. Når jeg læser Henrik Dahls (1998) Den kronologiske uskyld, som pudsigt nok blev udgivet samme år som Gramsespektrums cd, er det også hos ham det med at få magten over sit eget liv, der er det sværeste for nye generationer i moderniteten at opnå. Magten over normer og regler er ikke længere bundet til en eksplicit fader-autoritet, men til Mor (med stort M!) som har nogle mere bløde og implicitte værdier for hensigtsmæssighed. De nye kulturelle normmønstre er jo ikke nødvendigvis dårlige, men de er sværere at håndtere fra en ungs synspunkt, da de er mere uhåndgribelige og foranderlige. Fordelen ved Fars eksplicitte magt var, at den var nem at tage afstand fra og dermed frigøre sig fra, men Mors magt, kombineret med en kulturel frisættelse iøvrigt, gør det til en mere diffus affære at løsrive sin identitet fra forældrenes og skabe sin egen. Sammenhængen mellem på den ene side at kunne få magt over sin identitet og på den anden side at nyde satire kommer Henrik Dahl ind på i bogens meget underholdende sidste del ‘Himmel og helvede’, som bygger på Dantes ‘Guddommelige komedie’: “[...] Alle disse mennesker er kandidater til en plads i den syvende himmel, men de får alligevel ikke pladsen. Den øverste plads går til dem, der har løst det 23
Page 1 and 2: Bilag til Gramsespektrum En refleks
Page 3 and 4: 2.2 Interne aspekter……………
Page 5 and 6: Mortensen (1975), selv om radioen e
Page 7 and 8: Derfor er det blevet mere og mere n
Page 9 and 10: 1. Unge, medier og modernitet. 1.1
Page 11 and 12: konkret defineres som de måder, hv
Page 13 and 14: Anthony Giddens prøver i sin struk
Page 15 and 16: The Cardigans hit ’Erase and rewi
Page 17 and 18: Muligheder Valg Kulturelle tendense
Page 19 and 20: for at gøre det enklere for målgr
Page 21: 80% af en hel ungdomsårgang (Bay 1
Page 25 and 26: altså selvbevidste. Den horisontal
Page 27 and 28: 2.1 Eksterne aspekter A. Hvor blev
Page 29 and 30: curlinglandshold for kvinder, som h
Page 31 and 32: socialt og kulturelt formål i sit
Page 33 and 34: udtryk, da den kan massefremstilles
Page 35 and 36: symbolet på, hvor galt, det kan g
Page 37 and 38: 2. Den satiriske holdning Satire er
Page 39 and 40: a) Hensigten med satire (kritik og
Page 41 and 42: statisk, hvor ideal og virkelighed
Page 43 and 44: kollegerne i Det Brune Punktum, lid
Page 45 and 46: høj grad baseret på min fortolkni
Page 47 and 48: mulighed for at definere sin kultur
Page 49 and 50: (Tema: voksne bademestre-typer brug
Page 51 and 52: 3. ‘Corn flakes lort’ (Tema: in
Page 53 and 54: 21. ‘Rytmisk skænderiforum’ (T
Page 55 and 56: kun et svar til alle spørgsmål. R
Page 57 and 58: Abstrakt, uklar reference. Med undt
Page 59 and 60: den satiriske kritik kan tolkes, og
Page 61 and 62: ‘indvendighed’ - lyden kan komm
Page 63 and 64: verbalsproglige komponenter (really
Page 65 and 66: kan også fungerer ikonisk ved fx a
Page 67 and 68: Punkt a i analysen har jeg allerede
Page 69 and 70: metonymisk som en ret konkret del a
Page 71 and 72: hørt et tog køre. Samtidig funger
Page 73 and 74:
- ‘[..] din nar [..]’, ‘[..]
Page 75 and 76:
ordvalgene ‘kommunikere’ og ‘
Page 77 and 78:
fiktionalisering bruger appelformen
Page 79 and 80:
Vagns brug af signalord synes jeg o
Page 81 and 82:
slagkraft og emfase. Jeg mener ikke
Page 83 and 84:
med et interview. Virkemidlet direk
Page 85 and 86:
frirum til at skælde hinanden ud i
Page 87 and 88:
snævert, men hjælper på den ande
Page 89 and 90:
inden for voksen-, fin- eller ungdo
Page 91 and 92:
tiltrængt æstetisk læreproces fo
Page 93 and 94:
Bondebjerg, Ib: Den sociologiske og
Page 95 and 96:
Drotner, Kirsten: Mediekultur som u
Page 97 and 98:
Habermas, Jürgen: Politisk filosof
Page 99 and 100:
Køster-Rasmussen, Janus: De kaster
Page 101 and 102:
Poulsen, Ib: Radioen som public ser
Page 103 and 104:
103
Page 105 and 106:
Sekvens (1) Scene (A) C D Læ ng. I
Page 107 and 108:
Sekvens (1) Scene (A) E 6, A 7 8 L
Page 109 and 110:
Sekvens (1) Scene (A) 13 14, C fort
Page 111 and 112:
Sekvens (1) Scene (A) 15, A B C D 1
Page 113 and 114:
Sekvens (1) Scene (A) 21 22 23, C f
Page 115 and 116:
Sekvens (1) Scene (A) 26 B C 27, A
Page 117 and 118:
Sekvens (1) Scene (A) 31 32, A B 33
Page 119 and 120:
Sekvens (1) Scene (A) 36 37 38 F G
Page 121 and 122:
Sekvens (1) Scene (A) Læ ng. Indho
Page 123 and 124:
Sekvens (1) Scene (A) Læ ng. Indho
Page 125 and 126:
Sekvens (1) Scene (A) L æ n g. Ind
Page 127:
Sekvens (1) Scene (A) L æ n g. Ind
Page 130 and 131:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 132 and 133:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 134 and 135:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 136 and 137:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 138 and 139:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 140 and 141:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 142 and 143:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 144 and 145:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 146:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
show all

Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?