Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

(1983, 4-36) om litterær satire. Hun fremlægger en teori inspireret af
især Leonard Feinberg (1963) og James W. Nichols (1971), og ud fra
deres overvejelser ser hun de centrale aspekter i satire ud fra tre
vinkler:
1) læserens betydning
2) den satiriske holdning
- herunder: a) satirikerens forhold til sin omverden
b) hensigt med værket
c) de karakteristiske træk, som den satiriske holdning
består af
3) satirens udformning
- herunder: a) små virkemidler ( direkte illustrering, kontrastering,
ironi, fordrejning)
b) store virkemidler (personer, handling,
handlingsteder)
Marianne Hilton mener også, at satire for ofte kun defineres med
udgangspunkt i litterær satire, hvilket efter hendes mening er for
snævert et udgangspunkt. Det kan jeg jo kun være enig med hende i.
1. Læserens betydning
Den er helt central i satire, som ofte har en tæt tilknytning til sin
samtid og behandler sit emne på en indirekte måde. Læseren skal få
en følelse af “uro”, som kan føre til ideassociationer fra ting i det
satiriske værk til ting i den empiriske virkelighed. “Uroen” opstår, når
vores normer bliver udfordret. En intentionelt satirisk tekst fungerer
kun som satire, når læseren deler satirikerens normer. Læseren må
enten leve i et samfund, der har samme etik, som det samfund
satirikeren skriver i og om, eller læseren må i hvert fald, mens værket
læses, lade sig påvirke til at have samme normopfattelse, som
satirikeren implicit eller eksplicit udtrykker. Hvis fx en muslim tager
dansk satire alvorligt, så vil vedkommende få et helt forkert billede af
de sociale normer.
36