Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

konstatere, at GS også bruger forsøget ‘subjektivisering’ til at skabe en umiddelbar nærhed til de unge lyttere vha. de små signalord i Word-Ski-Loves samtalestil for at give den satiriske kritik større vægt. Det bevirker dog ikke, at GS af den grund ensidigt hylder det offentlige rums sociale normer og de voksne autoriteter, som findes repræsenteret under temagruppe 1. Det implicitte positive ideal, som deres kontrasteringsteknik frembringer, er et resultat af en nuanceret satirisk kritik, der peger på at hensigtsmæssighed i kommunikation og holdninger ikke er noget, som nogen bestemt gruppe eller stil har patent på. Det relativistiske moment i en definition af hensigtsmæssighed i kommunikationen med andre er både frustrerende og befriende på en gang. Det bliver tydeligt ved, at især den markerende argumentations-måde og det ontologiske orienteringsforsøg kritiseres hos både voksne og unge autoriteter. Udformningen (den temporale og scenografiske montering såvel som det radiofoniske sprog) understøtter min første antagelse, om at GS med deres satire skaber et refleksivt frirum. Det satiriske virkemiddel direkte illustrering bruges på alle niveauer til at skabe en direkte reference til, hvad den satiriske kritik retter sig mod i den empiriske virkelighed. Direkte illustrering skaber også et perspektiv ud til det offentlige rums sociale normer. Alle de øvrige satiriske virkemidler (kontrastering, ironi og fordrejning) bruges i både ordvalg, samtalestil og argumentationsmåde til at skabe afstand til alle de væsentligste kulturelle orienteringsforsøg i den moderne identitetsdannelse. Den refleksive kulturelle tendens handler netop om at blive bevidst om, at man vælger både til og fra, når man skaber sin identitet. Sådan en form for bevidsthed kræver afstand til valgmulighederne, hvilket GS’s satire tilbyder. GS medierer mellem amerikansk og dansk ungdomskultur ved især at gøre grin med gangstar-rappen og sætte den ind i en dansk kontekst. Men i nr. 19 ‘Up-rockens historie’ hylder de samtidig den mulighed, som hiphop-kulturen giver for at komme af med aggressive følelser på en socialt acceptabel måde. Tænk, hvis det var almindeligt at skabe et 84
frirum til at skælde hinanden ud i, hvor det eneste tilladte våben var kreativitet, sådan som det også har været kendt i fx eskimoisk kultur. Det at kunne skabe noget selv og være kreativ er grundstenene i hiphop-kulturen, som i sin oprindelige definition har et stort frirum, der ville skabe socialt acceptable måder at kæmpe og konkurrere mod hinanden på. Det er på en og samme tid frie og krævende idealer at leve op til, og den kreative proces kan være frustrerende, aggressionsfremkaldende og skræmmende at acceptere, fordi den er ambivalent. På den ene side findes der de æstetiske formregler og på den anden side den udefinerbare fantasifuldhed. Hiphop-kultur har på et grundlæggende plan en del tilfælles med de æstetiske processer, som Kirsten Drotner (1991, 77) mener er blevet så betydningsfulde i puberteten. Her kan unge holde flere virkeligheder i spil på en gang, og gennem dette spil kan de skabe mening og ny betydning. Den æstetiske oplevelse indeholder i følge Drotner (1991, 63) både individuelle, sociale og kulturelle aspekter, som tillader deltagerne henholdsvis at eksperimentere, reflektere og kommunikere i forhold til sig selv, hinanden og omverdenen. Ifølge Drotner (1991, 79) er det igennem den æstetiske oplevelse, at unge kan lære at tåle den ambivalens. Satire handler altid generelt om moral og etik i forhold til en social kontekst, og det samme gælder som sagt for GS, hvis implicitte positive ideal er hensigtsmæssighed i kommunikation. Vilkårene for hensigtsmæssighed er i GS’s satire relative, fordi vi ikke længere bygger på hierarkier og dannelsesformer, som før var traditionelle ”pejlepunkter” for at kunne begå sig i en bestemt social kontekst. Vi skal skabe hensigtsmæssigheden selv, ligesom vi i langt højere grad end førhen skal være med til at skabe vores egen identitet i det moderne samfund. GS prøver via den refleksive kulturelle tendens at gøre det nemmere at se de kulturelle orienteringsforsøg på afstand, så det er nemmere at vælge den strategi, som er hensigtsmæssig. 85
Page 1 and 2:
Bilag til Gramsespektrum En refleks
Page 3 and 4:
2.2 Interne aspekter……………
Page 5 and 6:
Mortensen (1975), selv om radioen e
Page 7 and 8:
Derfor er det blevet mere og mere n
Page 9 and 10:
1. Unge, medier og modernitet. 1.1
Page 11 and 12:
konkret defineres som de måder, hv
Page 13 and 14:
Anthony Giddens prøver i sin struk
Page 15 and 16:
The Cardigans hit ’Erase and rewi
Page 17 and 18:
Muligheder Valg Kulturelle tendense
Page 19 and 20:
for at gøre det enklere for målgr
Page 21 and 22:
80% af en hel ungdomsårgang (Bay 1
Page 23 and 24:
elation hertil. Refleksivitet mere
Page 25 and 26:
altså selvbevidste. Den horisontal
Page 27 and 28:
2.1 Eksterne aspekter A. Hvor blev
Page 29 and 30:
curlinglandshold for kvinder, som h
Page 31 and 32:
socialt og kulturelt formål i sit
Page 33 and 34: udtryk, da den kan massefremstilles
Page 35 and 36: symbolet på, hvor galt, det kan g
Page 37 and 38: 2. Den satiriske holdning Satire er
Page 39 and 40: a) Hensigten med satire (kritik og
Page 41 and 42: statisk, hvor ideal og virkelighed
Page 43 and 44: kollegerne i Det Brune Punktum, lid
Page 45 and 46: høj grad baseret på min fortolkni
Page 47 and 48: mulighed for at definere sin kultur
Page 49 and 50: (Tema: voksne bademestre-typer brug
Page 51 and 52: 3. ‘Corn flakes lort’ (Tema: in
Page 53 and 54: 21. ‘Rytmisk skænderiforum’ (T
Page 55 and 56: kun et svar til alle spørgsmål. R
Page 57 and 58: Abstrakt, uklar reference. Med undt
Page 59 and 60: den satiriske kritik kan tolkes, og
Page 61 and 62: ‘indvendighed’ - lyden kan komm
Page 63 and 64: verbalsproglige komponenter (really
Page 65 and 66: kan også fungerer ikonisk ved fx a
Page 67 and 68: Punkt a i analysen har jeg allerede
Page 69 and 70: metonymisk som en ret konkret del a
Page 71 and 72: hørt et tog køre. Samtidig funger
Page 73 and 74: - ‘[..] din nar [..]’, ‘[..]
Page 75 and 76: ordvalgene ‘kommunikere’ og ‘
Page 77 and 78: fiktionalisering bruger appelformen
Page 79 and 80: Vagns brug af signalord synes jeg o
Page 81 and 82: slagkraft og emfase. Jeg mener ikke
Page 83: med et interview. Virkemidlet direk
Page 87 and 88: snævert, men hjælper på den ande
Page 89 and 90: inden for voksen-, fin- eller ungdo
Page 91 and 92: tiltrængt æstetisk læreproces fo
Page 93 and 94: Bondebjerg, Ib: Den sociologiske og
Page 95 and 96: Drotner, Kirsten: Mediekultur som u
Page 97 and 98: Habermas, Jürgen: Politisk filosof
Page 99 and 100: Køster-Rasmussen, Janus: De kaster
Page 101 and 102: Poulsen, Ib: Radioen som public ser
Page 103 and 104: 103
Page 105 and 106: Sekvens (1) Scene (A) C D Læ ng. I
Page 107 and 108: Sekvens (1) Scene (A) E 6, A 7 8 L
Page 109 and 110: Sekvens (1) Scene (A) 13 14, C fort
Page 111 and 112: Sekvens (1) Scene (A) 15, A B C D 1
Page 113 and 114: Sekvens (1) Scene (A) 21 22 23, C f
Page 115 and 116: Sekvens (1) Scene (A) 26 B C 27, A
Page 117 and 118: Sekvens (1) Scene (A) 31 32, A B 33
Page 119 and 120: Sekvens (1) Scene (A) 36 37 38 F G
Page 121 and 122: Sekvens (1) Scene (A) Læ ng. Indho
Page 123 and 124: Sekvens (1) Scene (A) Læ ng. Indho
Page 125 and 126: Sekvens (1) Scene (A) L æ n g. Ind
Page 127: Sekvens (1) Scene (A) L æ n g. Ind
Page 130 and 131: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 132 and 133: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 134 and 135:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 136 and 137:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 138 and 139:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 140 and 141:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 142 and 143:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 144 and 145:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 146:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
show all

Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?