14.09.2013 Views

Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

den satiriske kritik kan tolkes, og hvor bredt den kritik rammer. Den<br />

voksne vinkel inddrager nogle forventninger om et alment perspektiv<br />

og giver en ligelig fordeling af kritik til både voksne og unge<br />

autoriteter. Den unge vinkel bliver derimod mere selvrefererende i sin<br />

kritik. I forlængelse heraf kan <strong>satire</strong>n over de infantile tendenser siges<br />

at være en slags under-afdeling af den form for selvkritik, som bevidst<br />

går regressivt tilbage til børns/unges fuldstændig umådeholdne<br />

fascination af kulturelle tabuområder ved at fordreje og forstørre den<br />

fascination (‘det groteske’ hos Drotner 1999a).<br />

GS bruger kontrastteknikken til at lege med genrer, vinkel og temaer<br />

på en måde, som fremmer en æstetisk polarisering. Æstetisk<br />

polarisering er et fænomen, som Kirsten Drotner (1999a) har nogle<br />

interessante bemærkninger om. Fænomenet ses hos hende ganske vist<br />

i sammenhæng med melodramaet, men jeg mener, at overvejelserne<br />

også kan bruges til at kaste lys over GS’s æstetiske praksis:<br />

“[..] dets æstetiske polarisering tillader et vekselspil mellem psykisk regression<br />

og progression [..]. Dette vekselspil er en afgørende proces for begge køn i en<br />

del af puberteten: man har lyst til at vende tilbage til det lille barns<br />

sammensmeltning med omverdenen, og man er samtidig bange for atter at<br />

blive<br />

afhængig af far og især mor. Man genoplever smerten over den tabte enhed og<br />

angsten for at være alene i verden. Men man møder også aggressionerne, som<br />

knytter sig til at frigøre sig og skabe sin egen identitet. Psykologisk set er<br />

denne<br />

vekselvirkning vigtig som katalysator for, at man kan rette sine driftsenergier<br />

mod nye (drifts)mål. Amerikaneren Peter Blos, som er en af de psykologer, der<br />

mest indgående har beskæftiget sig med (mandlig) pubertet, benævner dette<br />

som<br />

“en regression i jeg’ets tjeneste” og citerer i den forbindelse Nietzsche: ”De<br />

siger, han går baglæns, det gør han også, for han vil prøve at tage et stort<br />

spring”<br />

(Blos 1962/1969:114). (Drotner 1999a, 121-122)<br />

59

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!