Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

genstand for intens opmærksomhed som fx Tæskeholdet (1996-1997)
eller - Gramsespektrum.
Generelt for unges mediebrug er, at den er alsidig for hovedparten af
de 15-18-årige. De ser tv i tre timer, hører radio i to timer, sidder ved
computeren i en time og læser i femogfyrre minutter, hvilket
tilsammen giver syvenhalv time (Friedberg 1997, 22). Forklaringen på
den megen tid er, at unge bruger mange af medierne samtidigt.
Ydermere går unge til sport, spejder og spiller selv musik i samme
omfang som tidligere. Forskellene i mediebrug bunder mest i, hvilken
uddannelse den unge har valgt, og om den unge er dreng eller pige
(Friedberg 1997, 13 og 22). Og det vigtigste medium for unge
generelt er stadig musikken.
1.4 Hvordan er forholdet mellem medier, dannelse og
refleksivitet?
Henrik Kaare Nielsen (1994, 49) konkluderer ud fra Anthony
Giddens teorier, at han (Giddens) opfatter massemedierne, som
overordnede formidlere og medformere af modernitetens kollektive
erfaringer. De danner fora for – og leverer materiale til – samfundets
selvrefleksion og den enkeltes refleksive arbejde med kognitiv
usikkerhed og ambivalenser.
Ved deres selektion og iscenesættelse af stof reducerer medierne den
moderne verdens uoverskuelighed og kompleksitet og tilbyder således
individet og offentligheden orienteringsrammer for praksis og
fortolkningen af erfaring. Når samfundet bliver mere dynamisk og
mindre præget af lokale traditioner, bliver der også større behov for
fælles og generelle rammer, inden for hvilke man kan regulere
samfundet uden at gribe til fysisk vold (Drotner m.fl. 1995, 32).
Massemedierne er derfor også skabt i tæt samspil med den politiske
udvikling og den føromtalte inddeling i private og offentlige sfærer.
Ser man på unge, er de på tærsklen til at indtræde i samfundet med
de rettigheder og pligter, det påhviler dem. En betydelig del af dem,
20