Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...
Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...
Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ordvalgene ‘kommunikere’ og ‘dialog’, som i speaken bruges om<br />
DSB.<br />
Den nuancerede kritik, som kommer i stand jf. sammenblandingen<br />
af vinkler og musik-genrer, peger dog mere i retning af, at vi her har at<br />
gøre med den moderne ironi snarere end ironi i klassisk forstand (se<br />
kapitel 2.1 E, 3.a). For at komme ud over de formelle, æstetiske genre<br />
og virkemidler, som skaber både feature- og hiphopgenre, må GS<br />
vise, at de kan bemestre dem lige så godt, som alle mulige andre<br />
journalister og musik-producenter kan. Jeg mener, at der her generelt<br />
er tale om et grundlæggende vilkår for den moderne ironiker, uanset<br />
om vedkommende skal bedrive moderne ironi i en hverdagssamtale<br />
eller i medierne. For netop at skabe et ståsted så skal vedkommende i<br />
høj grad beherske de formelle, æstetiske vilkår, som der<br />
kommunikeres på. Ellers bliver der ikke skabt noget troværdigt eller<br />
stabilt ståsted uden for teksten. Den moderne ironiker opfylder i<br />
samme øjeblik, som han viser sin beherskelse af en given genre og<br />
dens virkemidler, også implicit den moderne diskurs’ regel om<br />
fordomsfrihed, fordi han accepterer, at kommunikation for at være<br />
bredt funderet også er nødt til at tage udgangspunkt i allerede<br />
etablerede måder at kommunikere på.<br />
Jeg mener også, at GS opfylder den moderne diskurs’ to andre regler<br />
om for det første ikke at lade sig opsluge af én bestemt sag eller<br />
synsvinkel og for det andet at træffe valg med bevidstheden om, at<br />
man kan vælge galt. GS sammenblander genrer, vinkler og temaer på<br />
en måde, der skaber en nuanceret og bred kritik, som ikke tager<br />
entydigt parti for nogen. Denne form for kritik implicerer også en<br />
dialog, hvor der til enhver tid er åbnet mulighed for en diskussion og<br />
vurdering af, om kritikken var berettiget. Det positive ideal, som<br />
kontrasten i ironi gerne skal tydeliggøre, bliver derfor også en ret<br />
relativ størrelse, når der ikke tages entydigt parti. Ud fra analysen vil<br />
jeg konkludere, at det positive ideal er evnen til at kommunikere<br />
hensigtsmæssigt på trods af menings- og kulturforskelle.<br />
75