Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

dokumentering af fakta. Satire kan være langt barskere, intolerant og
destruktiv i sine angreb end almindelig kritik.
Latterliggørelse er et karakteristisk element i satire, men det er
diskutabelt, om satire nødvendigvis fremkalder eller skal fremkalde
latter og morskab, se min nuancering af Henrik Dahls karakteristik af
satire ovenfor s. 24. Latter og morskab virker ikke særligt
handlingsbefordrende i sig selv og skal snarere betragtes som midler
til at vække læserens interesse. Latter og morskab er sukkerlaget, der
får den bitre pille, kritikken, til bedre at glide ned.
Belæring er derimod et fast element i satire, da formålet med satire
(kritik og overtalelse) implicerer et ønske om at belære. Satire opstiller
altid eksplicit eller implicit et positivt ideal over for den negativt
opfattede virkelighed.
Satirikeren må bruge hentydninger til fælles sociale normer for at
skabe en referenceramme og få en bestemt læserrespons (“uro”), og
det er derfor lettest for satirikeren at lade disse normer være etablerede
normer. Satire tematiserer altid moral og etik set i forhold til en social
kontekst. Satire kan derfor virke konservativ, men er det ikke pga. sin
kritik. Selvom satire ofte kritiseres for ikke at skabe noget konstruktivt
nyt selv, så er det heller ikke det primære formål: satire er regulerende
og opstiller blot en diagnose, men tager sig ikke af behandlingen.
3. Udformningen
Den satiriske holdning og læserens betydning påvirker selvfølgelig
udformningen, hvor satirikeren skal mestre en vanskelig balancekunst.
På den ene side må hans kritik ikke være for hård, så modtagern
stødes væk, men den må heller ikke være for vag, så modtageren
mister interessen. Fiktionsverdenen, som skydes ind til fordel for den
empiriske virkelighed, må heller ikke være så spændende i sig selv, at
læseren kan flygte ind i og fordybe sig i den.
38