Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet
Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet
Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kapitel 2. Den Kognitive Tradition<br />
I dette kapitel er formålet at introducere den kognitive tradition, og beskrive hvordan kognition kan<br />
forstås. Fokus er på de teorier, der er gennemgående centrale for kognitionspsykologien, da disse<br />
kan bidrage til at forstå, hvad kognition overordnet indeholder og senere hen til bedre at forstå den<br />
kognitive tilgang til entrepreneurship. Ligeledes kan den kognitive tradition belyse, hvorfra Kirzner<br />
(1973) har fundet inspiration til sin entrepreneruship-ontologi omkring alertness.<br />
Først vil begrebets oprindelse blive præsenteret og hvordan dette kan forstås som en<br />
videreudvikling af de klassiske indlæringsteorier omkring en stimuli-respons tankegang (Walker,<br />
1984). Dernæst vil det blive forklaret, hvordan kognition kan ses som en mental<br />
informationsbehandlingsteori (Eysenck & Keane, 2005). Dette leder hen til introduktionen omkring,<br />
hvordan mennesket perciperer og opfatter verden. Her har jeg valgt at fokusere på to klassiske<br />
teoretikere inden for perceptionsteori, nemlig Gibson (1966) og Neisser (1976). Dette leder hen til<br />
en forklaring af kognitive skemaer, og her tages der udgangspunkt i Bartlett (1932). Slutteligt<br />
videreudvikles skemabegrebet og der redegøres for, hvordan mennesker systematiserer objekter og<br />
begreber i bestemte kategorier (Rosch 1978).<br />
2.1 Hvordan kan kognition forstås?<br />
<strong>Kognition</strong> kan defineres på følgende måde:<br />
“Tanker og viden. Det bevidste eller ubevidste aspekt ved adfærd og reaktioner, som består af<br />
opfattelse, erfaring, hukommelse, tænkning og indlæring” (Psykologi leksikon, 2005).<br />
<strong>Kognition</strong>spsykologien var efterkrigstidens reaktion på behaviorismen. Faktisk så var skiftet så<br />
radikalt, at der tales om en kognitiv revolution i midten af 1950`erne. Det var således et opgør mod,<br />
at menneskelig adfærd kunne bestemmes ud fra simple iagttagelser, såsom det at blive udsat for en<br />
9