Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

Venkataramans (2000) entrepreneurielle proces. Desuden vil denne problematik blive uddybet i det
efterfølgende kapitel.
Integreringen har dog vist, at hvis man ser på den entrepreneurielle proces som noget, der kan
splittes op i tre stadier, så kan det antages, at alertness-processer til mulighedsidentificering har
størst relevans i discovery-stadiet.
Integreringen af kognitiv alertness teori med den entrepreneurielle proces er nu færdiggjort. Det
følgende afsnit fokuserer på, hvad forskningsområdet kognitiv heuristic teori kan forklare, når dette
integreres med den entrepreneurielle proces.
5.12 Kognitiv heuristic teori i discovery-stadiet
I det forrige kapitel omkring kognitiv heuristic teori blev der beskrevet, hvordan heuristics kan
forstås som kognitive smutveje, og hvordan disse heuristics medfører en række kognitive fejl. Dette
ville især påvirke entrepreneurer i måden, hvorpå de bearbejder information (Mitchell et al. 2007).
Det vil blive undersøgt og diskuteret, om disse heuristics og fejl kunne tænkes at optræde, når man
opdager muligheder. Som der blev argumenteret for i forrige kapitel, kan dette umiddelbart virke
svært, idet det virker til, at disse heuristics primært optræder, når man evaluerer muligheder.
Der kan dog argumenteres for, at der i dette stadie kan optræde følgende heuristics, når muligheder
identificeres: counterfactual thinking, the selfserving bias, affect infusion & overconfidence.
5.13 Counterfactual thinking som kognitiv smutvej til mulighedsidentificering
Counterfactual thinking kan antages at optræde i discovery-stadiet, hvis processen er møntet på
sammensætningen af tidligere handlinger, som så kan føre til opdagelsen af muligheder. Som
62