Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

Ovenstående antagelser giver slutteligt et hint af, at der er mere i verden, end hvad øjet umiddelbart
kan percipere.
6.5 Afsluttende kommentar
Der er i denne opgave blevet udviklet en forståelsesramme for, hvordan kognitive processer kan
integreres med Shane & Venkataramans (2000) entrepreneurielle procesforståelse. Denne model har
for det første vist, at der i høj grad eksisterer kognitive processer, når man agerer entreprenant. For
det andet er dette et stærkt argument for, at entrepreneurship ikke er noget, man fødes til, men noget
man med tiden kan tillære sig. Afhandlingen har dermed påvist og argumenteret for, at
entrepreneuriel tænkning og kognition er et særdeles vigtigt element, når man redegør og forsker i
og omkring entrepreneurship. Dette, i sig selv, kan give anledning til nogle interessante
diskussioner og forskningsmæssige udfordringer i fremtiden.
Endvidere må man se den udviklede model i et kritisk perspektiv. Opgavens fundament bygger på
én type og én forklaring af en entrepreneuriel proces. Valget af denne proces skyldes til dels dens
kanoniserede status og inspirationen fra Kirzner (1973), og derfor ville en integrering af kognitive
processer formentlig give et mere retvissende billede af, hvordan kognition kan tænkes at være
forbundet med entrepreneurship. I det foregående afsnit er der kort blevet introduceret en anden
type entrepreneuriel proces, nemlig effectuation. Denne proces opstiller nogle helt andre
udfordringer og tanker for, hvordan kognitive processer optræder i en entrepreneuriel proces.
Dermed kan der rettes en kritik imod ens subjektive selektion af litteratur ud fra vurderingen af,
hvilke entrepreneurielle processer der kunne være relevante til at forklare det kognitive element ved
entrepreneurship.
Ligeledes kunne den valgte litteratur omkring kognitive processer indeholde andre processer, som
også kunne tænkes at optræde i den entrepreneurielle proces. Denne selektion har ført til, at
opgaven har fået en bestemt optik, og derved kan det tænkes, at andre litterære valg kunne have
påført opgaven en helt anden optik. Dette kunne føre til nogle helt andre antagelser, diskussioner og
retningslinier for afhandlingens genstandsfelt.
80