Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

Dermed bliver denne modelintegrering og tankegang et stærkt argument for at entrepreneurship
ikke er noget, som man fødes til eller er en rolle, som på forhånd er givet. Modsat
personlighedsdimensioner, der er stabile over tid, kan kognitive processer altså forandres over tid.
Det vil sige, at det med tiden eksempelvis er muligt at lære og mestre entrepreneuriel kategorisering
igennem målrettet træning og læring.
Et par relevante spørgsmål kan stilles i forbindelse med ovenstående, altså om det også er muligt at
lære entrepreneurer at være bevidste om kognitive heuristics? Er det eksempelvis muligt at være
bevidst om sine egne overbevisninger, såsom at nu skal man være meget følelsesmæssigt
involveret, og derfor skal man evaluere positivt på en mulighed, for ellers bliver den jo ikke til
noget. Integreringsmodellen kan vise og lære entrepreneurer, at når man eksempelvis befinder sig i
evaluation-stadiet, ja, så vil der eksistere nogle kognitive smutveje og fejl, som man kan blive
påvirket af. Eksempelvis kan information overload resultere i, at man negligerer visse
informationskilder. Ved at være opmærksom på, at dette kan ske, kan man tage visse forholdsregler
i brug.
Men vil sådan en forståelse ikke også argumentere for, at man bevæger sig mod at rationalisere hele
den entrepreneurielle proces? Er udgangspunktet ikke, at hvis alle mennesker var rationelle, så var
der ingen, som ville blive entrepreneurer og føre mulighederne ud i livet?
En forklaring på dette kan være at studere integreringsmodellen, idet den eksempelvis viser, at de
kognitive heuristics affect infusion og overconfidence går igen i alle tre stadier af den
entrepreneurielle proces. Heuristics kan dog tolkes forskelligt, positiv eller negativt, alt efter hvilket
stadie de optræder i. Det kan godt være, at følelsesmæssig involvering, overoptimisme og
negligeringen af information kan være et problem i discovery- og evaluation-stadierne, idet man
formentlig identificerer alt for mange muligheder, som virker lukrative. Men er det ikke derfor, at
entrepreneurer overhovedet identificerer en mulighed i første omgang?
Der kan på sin vis eksistere et skisma for at forstå pointen. Skismaet ligger i, at man både i
discovery- og evaluation-stadiet har nogle krav til nogle kognitive fejl, der er nødvendige for, at
man overhovedet opdager og evaluerer positivt på muligheder. Disse heuristics kan derimod være
negative, når man udnytter muligheder. Dette kan muligvis være med til at forklare, hvorfor mange
73