Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

- Counterfactual thinking som var tankebaner omkring fortrydelse af manglende handling.
- Affect infusion & escalation of commitment omhandlede, hvordan entrepreneurer ofte har en
høj grad af følelsesmæssig involvering i et projekt, og hvordan de bliver ved med at
investere tid i et foretagende.
- Attributional styles & Self-justification forklarede, hvordan entrepreneurer retfærdiggør
deres handlinger over for dem selv og overfor andre (locus of control).
- Planning fallacy omhandlede det at undervurdere det tidsmæssige perspektiv, når
muligheder vurderes og forfølges.
Minetti et al (2007) introducerede en kognitiv proces, der kan tænkes at optræde, når man vurderer
forskellige muligheder ud fra et risikoperspektiv. Her blev der pointeret, at mennesker besidder et
internt status quo punkt, som er med til at opretholde orden i ens tilværelse. Ved at vurdere og
vægte alternativer ud fra dette punkt gennemgår man det, der kaldes en kognitiv reference
dependence proces. Her kunne det antages at reference dependence processen, i entrepreneuriel
forstand, går ud på at kunne finde og handle på muligheder, og man kan sige at entrepreneurers
status quo punkt nærmest er forbundet med risiko. I forlængelse af denne kognitive proces blev der
forklaret hvilke kognitive fejl, som også kan påvirke entrepreneurers opfattelse af risiko og
usikkerhed. Tversky & Kahneman (1971) præsenterede den kognitive bias, representatives, som var
et individs villighed til at tage beslutninger ud fra begrænsede informationskilder. Busenitz &
Barney (1997) præsenterede biasen overconfidence, som kan optræde, når individer har en
overdreven tro på deres egne evner. Simon et al.(2000) præsenterede biasen illusion of control, der
er individets overestimering af, i hvor høj grad de selv kan påvirke en situation. Fælles for disse
kognitive fejl var, at man ofte vurderer muligheder ud fra begrænsede informationskilder, eller at
man negligerer ny information som værende mindre vigtigt.
4.26 Kapitel afrunding
Hermed ender præsentationen af kognitive processer, som kan sammensættes til en kognitiv tilgang
til entrepreneurship. Det der har været centralt at forstå her er, at den præsenterede tilgang har haft
stor fokus på hvad der sker, når entrepreneurer opdager muligheder, og når de evaluerer
muligheder. På denne baggrund er de præsenterede processer på ingen måde udtømmende, idet der
eksisterer mange andre processer, som kunne tænkes at optræde i disse stadier. Dog har der af
afgrænsningsmæssige grunde ikke været plads til en så omfangsrig introduktion. Meningen har
51