Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

For det andet ændrer det tankegangen i exploitation-stadiet og berettiger ideen omkring total quality
management (afsnit 5.9), og hvor man nu kan begynde at være alert til at udvikle muligheder i
exploitation-stadiet.
Samlet set åbner effectuation op for, at det er tilladt at fejle og udvikle muligheder hele tiden.
Tilgangen berettiger derfor, at entrepreneurer ikke nødvendigvis behøver at være eksperter, når de
engagerer sig entrepreneurielt. Når processen er iterativ, gør dette, at man hele tiden kan vende
tilbage til enten discovery-, evaluation- eller exloitation-stadiet, og at stadierne overlapper
hinanden.
Dette perspektiv kan desuden løsne op for entrepreneurer som bliver fastlåst i discovery-stadiet.
Effectuation forklarer, at på et tidspunkt er man nødt til at springe ud i mulighedens univers for
ellers bliver muligheden jo aldrig til noget. Ved at vide, at muligheder kan ændres undervejs, kan
dette muligvis få entrepreneurer til at turde at gå ind i den entrepreneurielle proces.
6.3 Abstraction processen tolket ud fra Shane & Venkataraman & Sarasvathy
En afsluttende diskussion omhandler, hvordan effectuation tankegangen kan paralleliseres med
Wards (2004) tidligere omtalte kognitive proces: abstraction. Ved hele tiden at tænke på, hvordan
man kan forfine en mulighed, og hvordan man kan ændre og gøre tingene anderledes, kan det
antages, at der vil opstå tankebaner, der vil abstrahere fra en muligheds oprindelige udformning.
Dette vil givetvis ændre væsentlige karaktertræk ved en identificeret mulighed, men der gøres ikke
nødvendigvis en ny opdagelse hele tiden - men muligvis skabes en bedre og mere avanceret
opdagelse.
De to logikker, causation & effectuation, kan muligvis uddybe logikken mellem de to
entrepreneurielle processer og abstractions processen. Causation-logikken kan nemlig tolkes til at
læne sig op af Shane & Venkataramans (2000) entrepreneurielle proces, hvis man opstiller følgende
påstand: jo højere et abstraktionsniveau et individ kan opnå, desto mere radikal kan en innovation
blive.
Denne påstand kan understøtte antagelserne i afsnit 5.3, forstået på den måde, at der i Shane &
Venkataramans (2000) entrepreneurielle proces muligvis oftere identificeres inkrementale
77