Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

givet, der er et mål, og der lægges planer for, hvordan man når målet mest hensigtsmæssigt.
Effectuation-logikken er på sin vis det modsatte af denne traditionelle økonomiske mål/ middel
tankegang. Sarasvathy (2001) argumenterer for, at i en effectuation proces har entrepreneurer
adgang til nogle givne midler, som f.eks. ens evner, erfaring og sociale netværk. Modsat causationlogik
bestemmes målet i høj grad ud fra de midler, man har til rådighed, og hvad man kan skabe ud
fra disse. Sådan en tilgang vil sætte gang i en dynamisk og iterativ proces, hvorved det er ens
midler, der vil være skyld i det endelige mål. Processen kan beskrives ud fra et eksempel om
madlavning.
Når man laver mad, vil man ud fra en causation-tilgang have en ide og en opskrift på, hvilken ret
man vil lave. Processen for at skabe denne ret kunne så være at indkøbe de nødvendige ingredienser
eller ressourcer. Man har altså et mål, og man evaluerer midlerne til at nå målet. I en effectuationtilgang
ved man ikke, hvilken ret man vil kreere. Man kigger her i køleskabet og må bruge de
midler, der nu engang er til rådighed. Dette gør, at der kan skabes en helt ny ret, eller man kan
opdage en ny måde at gøre tingene på, ud fra de midler som er disponible (Sarasvathy, 2001).
Selve grundideen ved effectuation er, at muligheden udvikler sig over tid, og derfor vil alertness og
mønstregenkendelse ligeledes være relevante hele tiden. Dette kan på sin vis sammenlignes med
counterfactual thinking og med Wards (2004) kreative idegeneringsprocesser til at forstå
effectuation som en tilgang til, hvordan muligheder hele tiden skabes og ændres igennem en kreativ
og handlingsorienteret proces.
6.2 Shane & Venkataraman vs. Sarasvathy
I Shane & Venkataramans (2000) entrepreneurielle proces har integreringsmodellen vist, at
alertness processer typisk er relevante i discovery-stadiet. Ved at åbne op for effectuation
tankegangen kan der her eksistere alertness processer, når man evaluere på en mulighed, men ikke i
den forståelse som Shane & Venkataraman (2000) udlægger. Processerne er der, når man tænker
dem ind i Sarasvathys (2001) forståelse. Så eksisterer der alertness processer hele tiden, i alle tre
stadier, idet man hele tiden må være alert for en videreudvikling af muligheden. Effectuation bliver
således en iterativ proces. Dette berettiger for det første bedre det foregående kapitels antagelser
omkring et pre-evaluation to discovery-stadie (afsnit 5.6) på den måde, at man eksempelvis kan
benytte sig af sit sociale netværk som et led til mulighedsidentificering.
76