Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

viste, at mulighedsidentificering involverer, hvordan entrepreneurer perciperer og sammensætter
uafhængige links igennem en pattern recognition proces og igennem kreative kognitionsprocesser.
Ved forskningsområdet, entrepreneurial heuristics-based logic theory, blev der vist, at disse
påvirker entrepreneurers perception, og måden hvorpå de bearbejder information. Desuden kunne
det konkluderes, at man ikke skal forstå de kognitive heuristics processer som værende noget
negativt for entrepreneurer. Ideen er, at entrepreneurer ”lider” under nogle og kognitive processer
og fejl der kan føre til, at entrepreneurer starter nye virksomheder.
I kapitel 5 integrerede jeg de kognitive processer med den entrepreneurielle proces, der ledte til
udførelsen af opgavens centrale genstandsfelt. Der kunne ud fra denne integrering konkluderes, at
alertness processer primært optræder i discovery-stadiet. Dog kunne det tænkes, at der eksisterer
enkelte alertness processer i exploitation-stadiet. Af særdeles mærkbare fund ved integreringen
kunne der konkluderes, at der ikke kunne eksistere alertness processer i evaluation-stadiet. Dette
kunne tænkes, fordi den entrepreneurielle proces skal forstås som værende lineær, hvor en mulighed
ikke kan ændre sig, efter at den er blevet opdaget. I forlængelse af dette perspektiv kunne den
kognitive proces abstraction tolkes på to måder, henholdsvis ud fra en høj grad og en lav grad. Der
blev argumenteret for, at den lave grad kunne forstås i Shane & Venkataramans (2000)
entrepreneurielle proces, idet muligheden ikke ændrer sig i denne forståelse. En høj grad kunne
have vanskeligere med at blive tilpasset, idet en høj grad af abstraction ville have fokus på, hvordan
oprindelsen af ukendte ideer opstår, dvs. at mulighederne enten kan ændre sig undervejs eller
muligvis ikke eksisterer endnu. Der kunne derfor konkluderes, at der eksisterede en
forståelsesproblematik vedr. denne kognitive proces’ integrering med Shane & Venkataramans
(2000) entrepreneurielle proces.
Ved kognitive heuristics processer kunne der konkluderes at disse primært optræder i evaluationstadiet.
Desuden kunne der ligeledes antages, at heuristics også kan tænkes at optræde, når man
identificerer muligheder, og når man udnytter muligheder. Af mærkbare fund viste
integreringsmodellen, at heuristics kan tolkes forskelligt, positiv eller negativt, alt efter hvilket
stadie de optræder i.
Af positive aspekter viste integreringsmodellen, at denne kan benyttes som et testværktøj og/eller i
et undervisningsøjemed.
84