Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

eskrevet i afsnit 4.14, kan counterfactual thinking eksempelvis indtræde i situationer, hvor
manglende handling fører til et negativt resultat. Et negativt resultat kan være, at man ikke har
reageret på en mulighed, som senere viser sig at have stor entrepreneuriel værdi (Baron, 1998). En
ny mulighed kan derfor tænkes at tilbyde sig, når man gennemlever, hvordan tidligere handlinger
ikke fungerede. Ved at overveje og sammensætte fejlslagene handlinger, kan der på denne baggrund
opstå ideer til, hvordan en ny mulighed kan tilbyde sig. Dette perspektiv er i høj grad i tråd med de
tidligere behandlede alertness processer, idet der på sin vis benyttes en pattern recognition proces,
som hviler på tidligere erfaring. Men ved counterfactual thinking er perspektivet møntet på at
opdage, hvordan forskellige mønstre, i tidligere handlinger, kan sammensættes til at udmunde i en
mulighed. Eksempelvis kan der identificeres samarbejdspartnere, som kunne være relevante at
arbejde sammen med, eller som man tidligere har kunnet identificere muligheder sammen med.
Muligvis er sådan en tilgang ligeledes mere møntet på et pre-evaluation to discovery-stadie, altså
som midler der skal identificeres, inden en reel mulighed kan blive identificeret. Tankegangen kan
derfor muligvis bedre berettiges og bruges, når man evaluerer muligheder.
5.14 Kognitive fejl og overbevisninger påvirker mulighedsidentificeringen
The selfserving bias kan i samhørighed med affect infusion og overconfidence også tænkes at
optræde, når muligheder identificeres. Ved at have en uforlignelig tro på egne evner og ved at være
følelsesmæssigt højt involveret, kan dette antages at føre til identifikationen af en lang række
muligheder. Dette pga. af ens tilbøjelighed til at overestimere muligheder, hvilket gør, at enhver
mulighed vurderes som havende et lukrativt potentiale og derfor værd at gå efter. De tre variabler
kan altså tænkes at påvirke hinanden i en sådan grad, at en mulighed ofte præsenterer sig som
værende lukrativ, idet ens overbevisninger dikterer mulighedsidentifikationen og dermed dens
potentiale. Sådan et perspektiv fortæller dog ikke noget om kvaliteten af de muligheder, som bliver
identificeret, men mere noget om kvantiteten af muligheder. Krueger (2003) har opstillet
forskningsspørgsmålet omhandlende, hvad der får entrepreneurer til at percipere mange muligheder.
Et svar på dette spørgsmål kunne være at studere de kognitive heurisics, såsom the selfserving bias,
affect infusion og overconfidence i discovery-stadiet.
63