Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

Kapitel 7. Konklusion
Formålet med denne afhandling har været at undersøge og uddybe, hvordan kognitive processer kan
tænkes at optræde, når man definerer entrepreneurship som en proces. Underliggende spørgsmål har
været at undersøge, hvad en entrepreneuriel proces er, og hvilke kognitive processer der kan tænkes
at forbindes med denne proces. Dette har resulteret i en integreret modelforståelse for, hvordan og
hvilke kognitive processer der eksisterer i en entrepreneuriel proces. Nedenfor vil der samles op på
hvert af kapitlernes delkonklusioner.
I kapitel 1 introducerede jeg opgaven og ovenstående forskningsmæssige spørgsmål. Der blev
foretaget en række afgrænsninger i forhold til anvendt teori for opgavens genstandsfelt. Dernæst
blev opgavens struktur præsenteret, og der blev desuden gjort nogle videnskabsmæssige
overvejelser, som følger med, når man betragter et genstandsfelt fra to samfundsvidenskabelige
studier. Herunder kunne der konkluders, at en kognitiv tilgang til entrepreneurship må differentiere
sig fra den kognitive psykologi ved at tage udgangspunkt i eksisterende forskning inden for
entrepreneurship.
I kapitel 2 behandlede jeg udvalgte begreber fra den kognitive psykologis tradition. Herunder en
kort gennemgang af den behavioristiske tankegang, der ledte frem til, hvordan den kognitive
tradition sætter bevidstheden i fokus. Dernæst behandlede jeg forskellige tilgange til, hvordan
mentalinformationsbehandling kan forstås. Der kunne konkluderes, at dette kapitel er interessant i
den forstand, at den kognitive tradition kan være med til at få synliggjort, hvordan
perceptionsforklaringer og kognitive skemaer kan ses som grundstenene for Kirzners (1973) tilgang
til entrepreneurship.
I kapitel 3 udforskede jeg begrebet entrepreneurship ud fra et teorihistorisk perspektiv. En
individorienteret tilgang blev primært benyttet til at klassificere de forskellige roller, som en
entrepreneur kan påtage sig. De forskellige begreber der blev gennemgået, omhandlede det at være
risikotager, ressourcefordeler og innovator, og at entrepreneurship kan defineres ud fra
personlighedstræk. Dette syn blev kritiseret af Gartner (1988), der definerede entrepreneurship, som
noget der sker i nye virksomheder. Dernæst blev østrigerskolen introduceret og de to klassiske
teoretikere Schumpeter (1934) og Kirzner (1973) gennemgået. Der kunne ud fra Kirzners (1973)
alertness begreb konkluderes, at denne entrepreneurship ideologi har fundet inspiration fra den
82