Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

kognitive tradition. I Kirzners (1973) forståelse kan det nemlig tænkes, at entrepreneuren er et
autonomt væsen, i den forstand at entrepreneuren selekterer information, der har særlig relevans og
betydning for entrepreneuren. Og for at et individ vil forfølge en mulighed, benytter dette individ
sig af en bestemt information eller viden.
Ligeledes kunne det konkluderes, ud fra de gennemgåede teoretiske begreber, at feltet,
entrepreneurship lider under nogle definitionsmæssige forskelligheder.
Dette ledte til besvarelsen af, hvordan en entrepreneuriel proces kan forstås ud fra Shane &
Venkataramans (2000) kanoniserede definition af entrepreneurship. Det centrale i denne forståelse
var, at definere entrepreneurship som det at indeholde et neksus af to komponenter; lukrative
muligheder og entrepreneurielle individer. Denne definition viste, at man forskningsmæssigt skal
rette interessen hen imod hvorfor, hvornår og hvordan muligheder opstår og hvorfor, hvornår og
hvordan individer opdager, evaluerer og udnytter muligheder.
Dette perspektiv ledte til en udfoldelse af Shane & Venkataramans (2000) moderne definition, og
det kunne konkluderes, at man skal definere entrepreneurship som en proces, der indeholder
følgende stadier: Et discovery-, et evaluation- og et exploitation-stadie.
Der kunne desuden med rette antages, at ontologien læner sig op af en Kirzner (1973) inspireret
tankegang. Dette blev vist ved at indsnævre definitionen til det, at skulle indeholde et autonomt
individ, der opnår en entrepreneuriel alertness omkring at starte en søgen efter muligheder, som
allerede eksisterer i et marked. De uddybende forskningsmæssige spørgsmål konkretiserede
yderligere inspirationen til Kirzner (1973), idet man forskningsmæssigt må definere studiet til at
indeholde spørgsmålene omkring, hvordan individet opdager, evaluerer og udnytter muligheder.
Dette førte til konklusionen, at et dybdegående kognitivt perspektiv i den entrepreneurielle proces,
alt andet lige, er interessant i et forskningsøjemed.
I kapitel 4 behandlede jeg de kognitive processer, som kan tænkes at optræde inden for de to
forskningsområder entrepreneurial perceived connections and alertness theory og entrepreneuriel
heuristics-based logic. Dette gav et forskningsmæssigt overblik og fungerede som en
forståelsesramme for en kognitiv tilgang til entrepreneurship. Entrepreneurial alertness theory
83