Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

I kapitel 6 opstillede jeg en anden typologi, effectuation, for en entrepreneuriel proces for at forklare
modellens mangler. Denne tilgang pointerede, modsat Shane & Venkataramans (2000) ontologi, at
muligheden kan være i stand til at ændre sig hele tiden. Der kunne konkluderes, at effectuationtilgangen
til dels kunne retfærdiggøre modellens mangler.
Dette ledte desuden til antagelser og tolkninger om, at der i Shane & Venkataramans (2000)
entrepreneurielle proces oftere identificeres inkrementale innovationer, og at der i Sarasvathys
(2001) effectuation-tilgang oftere identificeres radikale innovationer. Der kan intet konkluderes ud
fra disse antagelser, omvendt det er en spændende diskussion, som kan være med til at skabe
fremtidig debat.
Der kan derfor sættes spørgsmålstegn vedrørende modellens verificerbarhed. På baggrund af at der
eksisterer andre entrepreneurielle processer og andre kognitive processer, kan det konkluderes, at
den udviklede model ikke er et endegyldigt svar på, hvordan opgavens genstandsfelt kan forstås.
I og med at forståelsesrammen præsenteres stringent, kan man dog påpege at integreringsmodellen
formentlig ville være nemmere at teste i virkeligheden, end hvis det skulle foregå via effectuation.
Modellen kan derfor være med til at opstille nogle forskningsmæssige udfordringer for videre
teoretiske og empiriske undersøgelser og fremtidige diskussioner, for hvordan entrepreneurer
tænker.
85