Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

educere en risiko og på den måde gøre den målbar. Usikkerhed derimod, er ukontrollerbar. Det er
her meget svært at beregne nogle former af sandsynligheder for, hvad der vil komme til at ske.
Denne usikkerhedsform er også kendetegnet som værende den ægte form for usikkerhed. Når denne
ægte usikkerhed er til stede, indtræder der begrænsninger for at beregne eller forudsige
efterspørgsel indenfor et givent marked (Knight, 1921).
3.5 Entrepreneuren som ressourcefordeler
Den franske filosof Say (1821, in Glancy & McQuiad, 2000) argumenterede for, at entrepreneurship
handlede om at organisere økonomiske ressourcer, såsom arbejdskraft, egenskaber og kapital. Ved
at sammenbringe forskellige faktorer fra forskellige verdener ville der, udfra denne metode, skabes
en synergieffekt, der eksempelvis ville kunne føre til højere produktivitet eller give et produkt
merværdi (Glancy & McQuiad, 2000). Et eksempel taget fra musikkens verden, kunne være at se på
gruppen The Beatles. Som individer havde de meget stærke personligheder og besad hver især
nogle vigtige musikalske ressourcer, men som gruppe stod de endnu stærkere. Deres forskellige
roller og bidrag til gruppen løftede deres musik endnu højere op. Fra et økonomisk synspunkt er
sådan en kombination af ressourcer medvirkende til at skabe et bedre produkt.
3.6 Entrepreneuren set ud fra personlighedstræk
McClelland (1961) argumenterede for, at entrepreneurship og især entrepreneuriel adfærd kunne
bestemmes ud fra et individs personlighedstræk. Ved at anskue begrebet på et individniveau var det,
ifølge McClelland, vigtigt at finde de personlige egenskaber, der kunne forklare, hvorfor nogle
bestemte mennesker kunne karakteriseres som entrepreneurer, og hvorfor andre mennesker ikke
kunne. McClelland hævdede at entrepreneurer kunne karakteriseres som værende personer, der
havde et stort behov for at opnå resultater og succes. Dette personlighedstræk er også kendt som
need of achievement (Christensen, 2005, s. 117).
Entrepreneuriel aktivitet vil derfor blive skabt af personer, der har en høj motivation for at skabe
noget og en trang til at opnå personlig succes. Menneskesynet på personlighedstrækteorien går på,
at enten er man entrepreneur, altså det er noget, man er født til og det ligger dybt begravet i en, eller
også er man det ikke. Man kan ikke forkaste tilgangen, men omvendt har det igennem tiden været
svært at påpege sammenhængen mellem personlighedstræk som bestemmende for entrepreneurens
adfærd (Chell et al. 1991). Dette sætter overvejende spørgsmålstegn ved teoriens validitet.
17