Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

Kapitel 6. Yderligere diskussion og perspektivering
I dette afsluttende kapitel åbnes op for en kritisk stillingtagen til den udviklede model og reflektere
over betydningen ved at betragte afhandlingens genstandsfelt på en anden måde. Sådan en
betragtning kan være et anstød mod den udviklede models eksistensgrundlag, men jeg finder det
relevant i forbindelse med de mangler, som modellen fremviser.
Den integrerede model viste, at det ikke er muligt, at integrere alertness processer, når man
evaluerer på en identificeret mulighed. Dette kan skyldes at være fordi, at Shane & Venkataramans
(2000) entrepreneurielle proces skal tænkes og forstås som værende lineær. I forståelsen er det altså
ikke muligt at ændre en given opdagelse undervejs i processen, idet det så vil være en ny mulighed,
som man opdager. Dette er særdeles kritisk, idet man med rette kan antage, at en mulighed
formentlig kan ændre karakter uden at skulle opdages på ny.
Denne antagelse ligger op til en kort præsentation af et tredje kognitivt forskningsområde til
entrepreneurship. Dette forskningsområde kan dog ikke integreres med Shane & Venkataramans
(2000) entrepreneurielle proces, idet forskningsområdet er en anden ontologisk forståelse for en
entrepreneuriel proces. Dette forskningsområde anskuer nogle helt andre udfordringer, fordi man
ser muligheden, som den bliver skabt af individet igennem en effectuation proces. Nedenfor bliver
dette forklaret nærmere.
6.1 Entrepreneurial effectuation
“Effectuation processes take a set of means given and focus on selecting between possible effects
that can be created with that set of means" (Sarasvathy s. 245, 2001)
I denne forskningsmæssige tilgang og forståelse af en entrepreneuriel proces tages der
udgangspunkt i Sarasvathys (2001) effectuation-begreb. Dette begreb fokuserer på, at
entrepreneurer er i besiddelse af deres egen viden eller værktøjer, når de er i en entrepreneuriel
proces. Denne tilgang fokuserer på, at handling og tænkning følges ad i processen. Tilgangen kan
uddybes og eksemplificeres ud fra en causation-logik vs. effectuation-logikken.
En causation-logik er en antagelse om, at al relevant information er tilstede i en given
arbejdsproces, og derfor arbejder man ud fra en causation-logik. Hvad man vil nå i en proces er
75