Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

epresentatives-processen vurderes muligheder ud fra begrænsede informationskilder (Tversky & Kahneman, 1971). Dette kan skyldes information overload, men det kan også skyldes en udviklet erfaring fra tidligere arbejde, der gør, at nutidige muligheder kan vurderes ud fra tidligere erfaringer og handlinger, som er beslægtet med den nye mulighed (counterfactual thinking). Nøjagtig som ved affect infusion kan entrepreneurer derfor blive påvirket af deres erfaringer, som kan fungere som overbevisninger. Dette kan potentielt bibringe med seriøse bias i beslutningsprocesser, idet denne information kan være meget afvigende fra, hvad virkeligheden egentlig repræsenterer. Dette er desuden beslægtet med de kognitive bias attributional styles og illusion of control. Som beskrevet i Busenitz & Barneys (1997) studie, afsnit 4.22, kan entrepreneurer nemt føle, at de kan kontrollere og forudsige, hvordan bestemte situationer vil udvikle sig. Dette kan få konsekvenser i form af, at de evaluerer høj risikable muligheder i et mere favorabelt lys. Dette argumenterer for, at entrepreneurer som attribuerer ud fra, at det er deres evner, som er toneangivende for succes, vil udvise en høj grad af illusion of control og på denne baggrund vurdere muligheder ud fra en lav risikoopfattelse. I forlængelse af dette kan illusion of control også tænkes at være beslægtet med den kognitive bias overconfidence. Overconfidence kan ligeledes dæmme op for, at entrepreneurer evaluerer muligheder ved at benytte og vælge information, som støtter op omkring deres formodninger og på denne baggrund ignorere modstridende information. Ved at have en uforlignelig tro på egne evner kan dette igen føre til, at ens evne til at overestimere muligheder taler for, at enhver mulighed har et lukrativt potentiale og derfor er værd at evaluere positivt. 5.20 Mulighedens værdi som kognitiv proces Shane & Venkataraman argumenterer ligeledes, i afsnit 3.19, for at beslutningen om at udnytte en mulighed involverer en opvejning af mulighedens værdi imod de omkostninger, der måtte være ved at generere denne værdi eller ved at generere værdi et andet sted. En kognitiv proces og bias, der kan uddybe dette perspektiv, kunne være reference dependence processen, hvor man også vurderer muligheder ud fra ens psykiske status quo punkt og ikke nødvendigvis ud fra værdien i kroner og ører (Minetti et al, 2007). Foruden antagelsen om at entrepreneurer har et omvendt status quo punkt, hvor de dyrker risikoen, kan en afgørende faktor for om entrepreneurer vurderer muligheder positivt ligge i, om deres status quo punkt er i balance eller i ubalance. Når ens status quo punkt er i ubalance, kan der antages, at en irrationel adfærd kan indtræde, og dette kan føre til, at muligheder 66
formentlig vægtes og vurderes i et højere favorabelt lys, end de i virkelighed er stillet. Hvis man stræber efter at oprette ens ubalance kan entrepreneurer tro, at denne oprettelse kan ske, når de fører en mulighed ud i livet. Når muligheder vurderes ud fra et status quo, som er i balance, vil en mere rationel tilgang og søgen efter information formentlig anvendes. Planning fallacy kan også tænkes at optræde, når mulighedens værdi vurderes. Eksempelvis kan nystartede konsulenter i høj grad være præget af planning fallacy. Nystartede konsulenter vil ofte acceptere underbetalte opgaver, idet de ofte afsætter mere tid til en opgave, end hvad de reelt bliver betalt for. Manglende erfaring kan gøre, at disse konsulenter endnu ikke har et realistisk begreb omkring, hvad deres ydelser egentlig er værd, og derfor bliver de underbetalte. Omvendt kan det også skyldes, at de er villige til at påtage sig tidskrævende opgaver i mangel på bedre eller for et langsigtet perspektiv. Igen er det værd at påpege, at disse kognitive smutveje og fejl ikke nødvendigvis skal forstås som værende negative for vurderingen af muligheder. Uden disse fejl ville muligheder formentlig aldrig blive realiseret, idet en alt for rationel tilgang til at vurdere og evaluere muligheder ville betyde, at disse blev forkastet. Ud fra ovenstående argumentation omkring kognitiv heuristics-processer kan der antages, at kognitiv heuristic teori primært kan tilpasses i evaluation stadiet 5.21 Illustration af kognitiv heuristic teori i evaluation-stadiet 67
Page 1 and 2:
Entrepreneuriel Kognition En teoret
Page 3 and 4:
in this definition is displayed. Th
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse Abstract Forord
Page 7 and 8:
4.15 Affect infusion...............
Page 9 and 10:
Kapitel 1. Indledning Denne afhandl
Page 11 and 12:
2) Hvorfor, hvornår og hvordan opd
Page 13 and 14:
idrage til bedre at forstå, hvad k
Page 15 and 16:
1.7 Afhandlingens opbygning og disp
Page 17 and 18:
Kapitel 2. Den Kognitive Tradition
Page 19 and 20:
Nedenfor vil der nu blive præsente
Page 21 and 22:
2.4 Kategorisering Rosch (1978) vid
Page 23 and 24: 3.1 Entrepreneurship i et teorihist
Page 25 and 26: educere en risiko og på den måde
Page 27 and 28: 3.9 Schumpeter Schumpeters (1963) i
Page 29 and 30: Når alertness opstår ubevist kan
Page 31 and 32: 3.14 Kanonisering af entrepreneursh
Page 33 and 34: ”de situationer hvor nye produkte
Page 35 and 36: 3.19 Evalueringen af de entrepreneu
Page 37 and 38: ligeledes opstå i eksisterende org
Page 39 and 40: ontologien synes at læne sig meget
Page 41 and 42: 4.1 En forståelsesramme for en kog
Page 43 and 44: Baron (2006) er en central teoretik
Page 45 and 46: Denne tilgang til pattern recogniti
Page 47 and 48: ”Sometimes knowledge provides a b
Page 49 and 50: kommende muligheder opstår, end de
Page 51 and 52: Som begrebsforklaringen fortæller,
Page 53 and 54: 4.17 Planning fallacy ”Underestim
Page 55 and 56: muligheder kan dog også forklares
Page 57 and 58: især agerede i beslutningstagnings
Page 59 and 60: - Counterfactual thinking som var t
Page 61 and 62: Kapitel 5. Integrering af kognitive
Page 63 and 64: forståelsesformer eller modstriden
Page 65 and 66: sig eller muligvis ikke eksisterer
Page 67 and 68: Sådan et perspektiv kunne foreslå
Page 69 and 70: 5.11 Integreringen af kognitiv aler
Page 71 and 72: eskrevet i afsnit 4.14, kan counter
Page 73: proces kan som nævnt tidligere hj
Page 77 and 78: muligheden for, på lang sigt at op
Page 79 and 80: at udnytte muligheder. I denne fors
Page 81 and 82: Dermed bliver denne modelintegrerin
Page 83 and 84: Kapitel 6. Yderligere diskussion og
Page 85 and 86: For det andet ændrer det tankegang
Page 87 and 88: 6.4 *Abstraction processen set ud f
Page 89 and 90: Dette perspektiv opstiller et natur
Page 91 and 92: kognitive tradition. I Kirzners (19
Page 93 and 94: I kapitel 6 opstillede jeg en anden
Page 95 and 96: Small Business, 12, 4: 11-32. Gentn
Page 97: Staw, M, B. (1976) Knee deep in the
show all

Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?