Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

epresentatives-processen vurderes muligheder ud fra begrænsede informationskilder (Tversky &
Kahneman, 1971). Dette kan skyldes information overload, men det kan også skyldes en udviklet
erfaring fra tidligere arbejde, der gør, at nutidige muligheder kan vurderes ud fra tidligere erfaringer
og handlinger, som er beslægtet med den nye mulighed (counterfactual thinking). Nøjagtig som ved
affect infusion kan entrepreneurer derfor blive påvirket af deres erfaringer, som kan fungere som
overbevisninger. Dette kan potentielt bibringe med seriøse bias i beslutningsprocesser, idet denne
information kan være meget afvigende fra, hvad virkeligheden egentlig repræsenterer. Dette er
desuden beslægtet med de kognitive bias attributional styles og illusion of control. Som beskrevet i
Busenitz & Barneys (1997) studie, afsnit 4.22, kan entrepreneurer nemt føle, at de kan kontrollere
og forudsige, hvordan bestemte situationer vil udvikle sig. Dette kan få konsekvenser i form af, at
de evaluerer høj risikable muligheder i et mere favorabelt lys. Dette argumenterer for, at
entrepreneurer som attribuerer ud fra, at det er deres evner, som er toneangivende for succes, vil
udvise en høj grad af illusion of control og på denne baggrund vurdere muligheder ud fra en lav
risikoopfattelse.
I forlængelse af dette kan illusion of control også tænkes at være beslægtet med den kognitive bias
overconfidence. Overconfidence kan ligeledes dæmme op for, at entrepreneurer evaluerer
muligheder ved at benytte og vælge information, som støtter op omkring deres formodninger og på
denne baggrund ignorere modstridende information. Ved at have en uforlignelig tro på egne evner
kan dette igen føre til, at ens evne til at overestimere muligheder taler for, at enhver mulighed har et
lukrativt potentiale og derfor er værd at evaluere positivt.
5.20 Mulighedens værdi som kognitiv proces
Shane & Venkataraman argumenterer ligeledes, i afsnit 3.19, for at beslutningen om at udnytte en
mulighed involverer en opvejning af mulighedens værdi imod de omkostninger, der måtte være ved
at generere denne værdi eller ved at generere værdi et andet sted. En kognitiv proces og bias, der
kan uddybe dette perspektiv, kunne være reference dependence processen, hvor man også vurderer
muligheder ud fra ens psykiske status quo punkt og ikke nødvendigvis ud fra værdien i kroner og
ører (Minetti et al, 2007). Foruden antagelsen om at entrepreneurer har et omvendt status quo punkt,
hvor de dyrker risikoen, kan en afgørende faktor for om entrepreneurer vurderer muligheder positivt
ligge i, om deres status quo punkt er i balance eller i ubalance. Når ens status quo punkt er i
ubalance, kan der antages, at en irrationel adfærd kan indtræde, og dette kan føre til, at muligheder
66