Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

I Shane & Venkataramans (2000) entrepreneurielle procesforståelse har det ovenstående uddybende
forklaret deres argument om, at muligheder kan opstå, når man kombinerer specialiseret
information med ny information. Ligeledes er det kognitive element blevet uddybet udførligt. En
hovedpointe ved integreringen er altså, hvordan tidligere viden kan bruges ved hjælp af kognitive
processer til at opdage muligheder i discovery-stadiet.
5.3 En forståelsesproblematik i den entrepreneurielle proces
En forståelsesproblematik kan optræde, når man sammenligner Baron (2006) & Ward (2004), og
dette kan sætte spørgsmålstegn ved en kognitiv proces’ egentlige virke i den entrepreneurielle
proces. Baron (2006) og Ward (2004) har i deres tankegang en fælles overvægt af Kirzners (1973)
ideologi om alertness. Dog kan det virke til, at Wards (2004) syn også har en genklang af
Schumpeter (1963) i sin præsentation. Denne tolkning kan ses ved, at Ward (2004) trækker på det
kreative element og drejer fokus over på, hvordan oprindelsen af ukendte ideer opstår. Altså
eksisterer mulighederne muligvis ikke endnu, idet der pointeres, at det er noget nyt og originalt, der
skal kreeres. Dette læner sig meget op af at være en skabende tilgang, hvilket er i tråd med
Schumpeter (1963).
En vinkel til en bedre forståelse af ovenstående perspektiv er at studere den kognitive proces,
abstraction, lidt nærmere. Denne proces kan i virkeligheden skildres fra to synspunkter,
henholdsvis ud fra et højt abstraktionsniveau vs. et lavt abstraktionsniveau. Sådan en tilgang kan
foreslå, at kreativitet kan indeholde flere lag i mulighedsidentificeringen. Sådanne kreativitets-lag
gør imidlertid forståelsen for kreativitet usikkert, idet det virkelige kreative potentiale jo så kan
være svært at sanse. Man kunne hævde og tænke det sådan, at man med et højt abtraktionsniveau, i
højere grad er i stand til at se bort fra, hvordan den aktuelle praksis finder sted nu og her, og at man
ser tingene på en radikal ny måde. Sådan et perspektiv ligger mere op til Schumpeters (1963)
koncept af creative destruction (afsnit 3.9). Det er dog værd at bemærke, at man heller ikke kan
læse noget ud fra Kirzners (1973) arbejde, der antyder, at dette ikke også kunne være en creative
destruction.
Abstraction processen kan bruges i Shane & Venkataramans (2000) entrepreneurielle proces, men
skal muligvis forstås ud fra en lav grad af abstration, idet en høj grad af abstraction muligvis vil
have fokus på, hvordan oprindelsen af ukendte ideer opstår, dvs. at mulighederne enten kan ændre
56