Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

entrepreneurer kun er entrepreneurer, da de aldrig nogensinde kan drive en virksomhed, idet de ikke kan slippe disse kognitive heuristics. Dette leder til, at deres følelsesmæssige overbevisninger og overoptimistiske tilgang nemt dikterer dagsordenen, når muligheder forsøges udnyttet i exploitation-stadiet. Dette perspektiv kan eksempelvis også argumentere for, hvorfor entrepreneurer næsten med det samme, de har lavet en ny virksomhed, sælger den fra igen og begynder på noget nyt. Kognitive heuristics kan altså være kraftfulde mekanismer til at identificere muligheder og når man evaluerer disse. Omvendt kunne det være lærerigt at fremme forståelsen for, hvornår disse heuristics optræder i et negativt øjemed, som eksempelvis integreringsmodellen påviser. 74
Kapitel 6. Yderligere diskussion og perspektivering I dette afsluttende kapitel åbnes op for en kritisk stillingtagen til den udviklede model og reflektere over betydningen ved at betragte afhandlingens genstandsfelt på en anden måde. Sådan en betragtning kan være et anstød mod den udviklede models eksistensgrundlag, men jeg finder det relevant i forbindelse med de mangler, som modellen fremviser. Den integrerede model viste, at det ikke er muligt, at integrere alertness processer, når man evaluerer på en identificeret mulighed. Dette kan skyldes at være fordi, at Shane & Venkataramans (2000) entrepreneurielle proces skal tænkes og forstås som værende lineær. I forståelsen er det altså ikke muligt at ændre en given opdagelse undervejs i processen, idet det så vil være en ny mulighed, som man opdager. Dette er særdeles kritisk, idet man med rette kan antage, at en mulighed formentlig kan ændre karakter uden at skulle opdages på ny. Denne antagelse ligger op til en kort præsentation af et tredje kognitivt forskningsområde til entrepreneurship. Dette forskningsområde kan dog ikke integreres med Shane & Venkataramans (2000) entrepreneurielle proces, idet forskningsområdet er en anden ontologisk forståelse for en entrepreneuriel proces. Dette forskningsområde anskuer nogle helt andre udfordringer, fordi man ser muligheden, som den bliver skabt af individet igennem en effectuation proces. Nedenfor bliver dette forklaret nærmere. 6.1 Entrepreneurial effectuation “Effectuation processes take a set of means given and focus on selecting between possible effects that can be created with that set of means" (Sarasvathy s. 245, 2001) I denne forskningsmæssige tilgang og forståelse af en entrepreneuriel proces tages der udgangspunkt i Sarasvathys (2001) effectuation-begreb. Dette begreb fokuserer på, at entrepreneurer er i besiddelse af deres egen viden eller værktøjer, når de er i en entrepreneuriel proces. Denne tilgang fokuserer på, at handling og tænkning følges ad i processen. Tilgangen kan uddybes og eksemplificeres ud fra en causation-logik vs. effectuation-logikken. En causation-logik er en antagelse om, at al relevant information er tilstede i en given arbejdsproces, og derfor arbejder man ud fra en causation-logik. Hvad man vil nå i en proces er 75
Page 1 and 2:
Entrepreneuriel Kognition En teoret
Page 3 and 4:
in this definition is displayed. Th
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse Abstract Forord
Page 7 and 8:
4.15 Affect infusion...............
Page 9 and 10:
Kapitel 1. Indledning Denne afhandl
Page 11 and 12:
2) Hvorfor, hvornår og hvordan opd
Page 13 and 14:
idrage til bedre at forstå, hvad k
Page 15 and 16:
1.7 Afhandlingens opbygning og disp
Page 17 and 18:
Kapitel 2. Den Kognitive Tradition
Page 19 and 20:
Nedenfor vil der nu blive præsente
Page 21 and 22:
2.4 Kategorisering Rosch (1978) vid
Page 23 and 24:
3.1 Entrepreneurship i et teorihist
Page 25 and 26:
educere en risiko og på den måde
Page 27 and 28:
3.9 Schumpeter Schumpeters (1963) i
Page 29 and 30:
Når alertness opstår ubevist kan
Page 31 and 32: 3.14 Kanonisering af entrepreneursh
Page 33 and 34: ”de situationer hvor nye produkte
Page 35 and 36: 3.19 Evalueringen af de entrepreneu
Page 37 and 38: ligeledes opstå i eksisterende org
Page 39 and 40: ontologien synes at læne sig meget
Page 41 and 42: 4.1 En forståelsesramme for en kog
Page 43 and 44: Baron (2006) er en central teoretik
Page 45 and 46: Denne tilgang til pattern recogniti
Page 47 and 48: ”Sometimes knowledge provides a b
Page 49 and 50: kommende muligheder opstår, end de
Page 51 and 52: Som begrebsforklaringen fortæller,
Page 53 and 54: 4.17 Planning fallacy ”Underestim
Page 55 and 56: muligheder kan dog også forklares
Page 57 and 58: især agerede i beslutningstagnings
Page 59 and 60: - Counterfactual thinking som var t
Page 61 and 62: Kapitel 5. Integrering af kognitive
Page 63 and 64: forståelsesformer eller modstriden
Page 65 and 66: sig eller muligvis ikke eksisterer
Page 67 and 68: Sådan et perspektiv kunne foreslå
Page 69 and 70: 5.11 Integreringen af kognitiv aler
Page 71 and 72: eskrevet i afsnit 4.14, kan counter
Page 73 and 74: proces kan som nævnt tidligere hj
Page 75 and 76: formentlig vægtes og vurderes i et
Page 77 and 78: muligheden for, på lang sigt at op
Page 79 and 80: at udnytte muligheder. I denne fors
Page 81: Dermed bliver denne modelintegrerin
Page 85 and 86: For det andet ændrer det tankegang
Page 87 and 88: 6.4 *Abstraction processen set ud f
Page 89 and 90: Dette perspektiv opstiller et natur
Page 91 and 92: kognitive tradition. I Kirzners (19
Page 93 and 94: I kapitel 6 opstillede jeg en anden
Page 95 and 96: Small Business, 12, 4: 11-32. Gentn
Page 97: Staw, M, B. (1976) Knee deep in the
show all

Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?