Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

influere og forklare entrepreneurers tænkning i den entrepreneurielle proces. Endvidere kunne det
være interessant at få belyst og uddybet, hvad denne integrering kan bidrage med, hvilket finder
sted i følgende afsnit.
5.27 Udfoldelse af integreringsmodellen
I og med at integreringsmodellen præsenteres relativt stringent, gør dette, at fokus er nemt at holde,
og der kan bevares et solidt overblik over, hvilke kognitive processer der optræder i hvilke stadier.
Dette kan åbne op for nogle forskningsmæssige muligheder i form af at udarbejde undersøgelser
for, hvad de kognitive processer i virkeligheden kan fortælle os, når entrepreneurer henholdsvis
befinder sig i discovery-, evaluation- eller exploitation-stadiet. Dette kan muligvis klarlægge,
hvordan de forskellige variabler i virkeligheden påvirker hinanden, og hvad det er for nogle
mekanismer, som er i spil. Altså kan integreringen bruges som et testværktøj.
Desuden er det en hovedpointe i den beskrevne teori og integration, at en kognitiv tilgang til
entrepreneurship gør, at entrepreneurielle færdigheder kan tillæres igennem kognition. Eksempelvis
kan tidligere viden og erfaring fremmes ved hjælp af kognitive processer til især at identificere
muligheder. Dette perspektiv åbner op for muligheden for, at entrepreneurship er noget, som man
med tiden kan lære. I og med at integreringsmodellen præsenteres stringent, gør dette, at modellen
også kan være særlig relevant i forbindelse med undervisning og uddannelse i entrepreneurship, idet
modellen meget konkret viser, hvorhenne de forskellige processer optræder, og hvordan de skal
forstås. Indholdet i denne undervisning kunne eksempelvis være et kendskab til, hvordan man kan
opdage muligheder i discovery-stadiet ved at sammensætte uafhængige variabler ved hjælp af
Barons (2006) pattern recognition. Og hvordan man målrettet kan arbejde med de kognitive
kreativitets processer, som Ward (2004) præsenterede. Ved at opnå en indsigt i disse processer kan
der antages, at disse kan benyttes som bevidste træningsredskaber for kommende og nuværende
entrepreneurer i forhold til at tænke rent entrepreneurielt og identificere muligheder.
Dette argument er desuden stærkt i tråd med den kognitive traditions perspektiv på, hvordan man
med tiden uvikler skemaer. Man kan altså antage, at man med tiden vil få udviklet et skema for,
hvordan man identificerer muligheder. Dette kan sammenlignes med Mitchells et al. (2007) syn på,
at en kognitiv tilgang til entrepreneurship omhandler udviklingen af unikke videns strukturer.
72