Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

innovationer frem for radikale innovationer. Fordi her kan muligheden ikke ændre sig, fordi
processen som sagt er lineær. Dette giver ikke det ”abstrakte” særlig gode vilkår i den
entrepreneurielle proces. Et eksempel kunne være, når man identificerer muligheder ud fra
marketingsundersøgelser, altså ud fra en proces hvor man retter sin opmærksomhed ud mod verden
for at identificere og sammensætte forbrugernes eksisterende viden, og indsamle information, der
kan lede til en mulighed. Sådan en metode gør det muligt at bearbejde informationen ved hjælp af
en computer. Hvis en computer kan finde muligheden, så kan den ikke være særlig abstrakt, idet
alle i princippet jo kan gå ind og ”finde” muligheden. Så handler det i bund og grund om, hvem der
har den mest avancerede computer, som kan finde det marked eller det markeds gap, der lige
pludselig mangler. Sådan en tilgang er meget lig en causation-tankegang.
Effectuation-tankegangen åbner, som sagt, op for, at muligheden kan ændre sig undervejs i
processen. Dette kan give plads til antagelsen om, at muligheden, over tid, også kan tænkes at blive
udformet mere abstrakt. Dette syn gør, at der træder nogle andre spilleregler i kraft og disse forhold
medvirker til, at en høj grad af abstraction muligvis får bedre betingelser i en effectuationtankegang.
Dette synspunkt gør, at muligheden kan blive mere avanceret og derfor muligvis oftere
kan blive til en radikal innovation.
Det interessante er, at der er blevet identificeret en kognitiv proces, der ud fra integreringen kan
blive opfattet som en del af disovery-stadiet. Men ud fra den ontologi, der ligger bag Shane &
Venkataraman (2000), nemlig at muligheder allerede findes derude, bevirker dette, at den kognitive
proces er en svær og udefinerbar variabel. Processen er lidt mere kompliceret end som så, idet man
jo ikke bare kan sige, at en høj grad af abstraktion er godt i nogle tilfælde, og i andre tilfælde er det
godt at have en lav grad. Men hvis man skal finde muligheden i Shane & Venkataramans (2000)
forståelse, så er det lave abstraktionsniveau muligvis at foretrække. Hvis den mulighed man finder
er så kompleks, så ændrer den sig hele tiden, og så bliver den aldrig ført ud i livet, idet man hele
tiden vil befinde sig i discovery-stadiet. På dette punkt får abstraction-processen nogle bedre vilkår,
når det integreres med effectuation.
78