Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

Hvis man antog at benytte sig af alertness processer, efter man havde opdaget en mulighed, vil dette
føre til, at muligheden vil ændre karakter, idet en ny mønstergenkendelse i muligheden vil ændre
den oprindelige mulighed. Dette virker ikke til at kunne lade sig gøre, idet den entrepreneurielle
proces, i Shane & Venkataramans (2000) forståelse, er tænkt som værende lineær (afsnit, 3.22). I
denne forståelse af den entrepreneurielle proces er det altså ikke muligt at gå tilbage til discoverystadiet,
når du er i evaluation-stadiet. Sagt på en anden måde, hvis man benytter sig af alertness
processer som et evalueringsværktøj og opdager mangler eller flere lag ved en mulighed som ved
abstraction processen, vil dette derfor givetvis ændre muligheden, så det ikke længere er den
samme mulighed, som man startede med. Sådan et perspektiv gør det svært at benytte sig af
alertness processer i dette stadie, da muligheden, i Shane & Venkataramans (2000) forståelse, altså
kun kan opdages i discovery-stadiet.
En integrering af kognitive processer i dette stadie virker således ikke til at være muligt, og i
henhold til afhandlingens genstandsfelt og spørgsmål vælger jeg at lade dette område stå åbent
indtil videre. I kapitel 6 diskuteres hvilken betydning det har, hvis man åbner op for og antager, at
muligheden er i stand til at ændre sig over en periode, via Sarasvathys (2001) effectuation
tankegang. Dette kan desuden uddybe problematikken og antagelserne omkring abstraction
processen.
5.6 Et alternativ evalueringsperspektiv
Man kunne argumentere for antagelserne om, at der kan eksistere et evalueringsperspektiv for,
hvilke alertness processer man ville benytte sig af i en idegenereringsproces. Dette kan, som sagt,
ikke ske efter, at en mulighed er opdaget, men skal rettere tænkes som et stadie, der går forud for
discovery-stadiet, altså et muligt pre-evaluation to discovery-stadie. Sådan en evaluerings- og
overbliksforståelse kan dog kun eksistere, hvis man ved præcis, hvilke processer og værktøjer man
kan benytte sig af i discovery-stadiet. Dette perspektiv er i tråd med Wards (2004) viden om at være
bevidst om de processer, der eksisterer. Så ved at kende og have information om, at man kan
benytte sig af kognitive processer, såsom conceptual combination eller exemplar models, kan disse
altså antages at kunne bruges som strategiske værktøjer, som man kan vælge imellem til at
identificere muligheder.
58