Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

forsamlingen, men hvor de ellers normalvis er tilbageholdende med at udøve et aktivt ejerskab.
Succeskriterierne er værdistigning i porteføljerne, og selvom de mindre aktiebesiddelser begrænser
indflydelsen, viser de empiriske resultater (Nickel 1997), at markedet for en given andel belønner
yderligere opkøb, idet værdiskabelsen i selskabet netop ligger til grund for den yderligere investering.
12
Virksomhedsejerskab fremstår oftest som et led i den vertikale værdikæde og -skabelse eller som
grundlag for en fremtidig akkvisition. Førstnævnte kan komme til udtryk gennem muligheden for,
at selskabet får adgang til nye billigere leverandører og et muligt større distributionsnetværk. Selv
hvis ejerandelen ikke har noget med den egentlige drift at gøre, kan en virksomhedsejer bidrage
med transferering af viden til selskabet, hvor ejerens kompetencer kan spille en vigtig rolle i en
markant forbedring af konkurrenceevnen. 13
Fondsejerskab, hvor en selvejende erhvervsdrivende- eller familiefond har bestemmende indflydelse
gennem stemmetunge aktier, er grundlagt gennem donation af aktier fra virksomhedens grundlægger.
Fonde har typisk ingen personlige ejere og som sådan derfor ikke noget egentligt profitmotiv.
Endvidere koncentreres investeringerne typisk i et enkelt selskab. 14 De store stemmeandele reducerer
endvidere risikoen for virksomhedsovertagelse. Disse karakteristika ved fondsejede selskaber
kan føre til en lavere performance i forhold til sammenlignelige selskaber. Fordelene ved fondseje
er omvendt et stabilt ejerskab, lang tidshorisont, hvor strategien kan følges, og fondenes værdigrundlag,
som oftest er dybt forankret i virksomhederne, og som sikrer fordele ved rekruttering og
motivering af medarbejderne. 15
Offentligt ejerskab ses ofte som et alternativ til offentlig regulering af selskaber og er ofte en effektiv
ejerform for naturlige monopoler karakteriseret ved stordriftsfordele og eksternaliteter. 16 Ejerformen
vil typisk tillægge politiske målsætninger såsom lave outputpriser og beskæftigelse mere
vægt end traditionelle profitabilitetsmål. 17 Til gengæld er offentlige ejere normalt formuende, hvilket
ofte kan resultere i fordele for disse selskaber i forhold til kredit, likviditet og kapitalomkostninger.
18
12 Thomsen, S. (2008), An Introduction to Corporate Governance. DJØF Forlag, København. S. 93.
13 Pedersen, T., Strandskov, J., Thomsen, S. (2002), Ejerskab og indflydelse i dansk erhvervsliv. Magtudredningen,
Aarhus Universitet, Århus. S. 24.
14 Krenchel, J.V., Thomsen, S. (2004), Corporate Governance i Danmark. Dansk Industri, København. S. 122.
15 Ibid. S. 123.
16 Pedersen, T., Strandskov, J., Thomsen, S. (2002), Ejerskab og indflydelse i dansk erhvervsliv. Magtudredningen,
Aarhus Universitet, Århus. S. 25.
17 Thomsen, S. (2008), An Introduction to Corporate Governance. DJØF Forlag, København. S. 94.
18 Ibid. S. 94.
7