Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Ud fra de fem grupper, der blev identificeret til inddeling af uddannelse, viser ovenstående graf den periodiske fordeling over uddannelserne. Det skal bemærkes, at det for en del personers vedkommende ikke har været muligt at identificere typen af uddannelse. Grafen beror kun på de informationer, hvor det har været muligt entydigt at klassificere en type af uddannelse. Over perioden har omkring 25 % af medlemmerne en økonomisk uddannelse, mens juristerne udgør omkring 10 %. Gruppen af ikke-akademisk uddannede er størst over hele perioden, hvilket er meget naturligt set i lyset af de stringente krav til inddeling. Økonomernes andel må ventes at stige svagt fremover grundet den tidligere nævnte lovvedtagelse om, at det er bestyrelserne, der fremover er forpligtet til at udvælge revisionen gennem revisionsudvalg samt i årsberetningen at give en grundig beskrivelse af selskabets interne kontrol og risikostyring. Forudsætningerne for at sådanne diskussioner kan tages ude i bestyrelseslokalerne er, at der er folk til stede, som kan forstå dem. Medlemmer af revisionsudvalgene vil i fremtiden få et ekstra ansvar samt skulle samarbejde med selskabets økonomifunktion og administrationen. Virksomhedernes ønske om skærpede profiler til bestyrelsesposterne vil også i fremtiden øge andelene af personer med en uddannelse, der giver spidskompetencer og stærkt kendskab til branchen. Man vil således formode at se flere folk med en farmaceutisk og medicinsk uddannelsesbaggrund indtræde i medicinalvirksomheder, og ingeniører indtræde i selskaber, der optræder i brancher, hvor ingeniører generelt gør sig gældende. Vagn Sørensen, formand hos TDC der er ejet af kapitalfonde, tilskriver fondenes indtog i Danmark en del af skylden for den skærpede rekruttering. Forklaringen findes i, at kapitalfondenes hovedprincip er at fylde deres bestyrelser op med folk med stort branchekendskab eller andre specifikke kvalifikationer, der gavner den pågældende virksomhed. Og deres succes med ad den vej at øge værdiskabelsen i virksomheden har påvirket de børsnoterede selskaber. 81 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Andel af kvindelige formænd 1,0% 1,1% 1,1% 1,2% 1,2% 0,0% 0,6% 1,7% Uddannelse Økonom 27,8% 26,6% 25,4% 32,6% 33,6% 30,7% 32,8% 29,0% Ingeniør 18,1% 18,0% 19,2% 18,6% 21,1% 22,0% 21,2% 24,1% Jurist 29,2% 28,1% 29,2% 23,3% 20,3% 21,3% 19,0% 21,4% Anden akademisk udd 8,3% 10,1% 10,0% 10,1% 9,4% 11,0% 11,7% 10,3% Ikke-akademisk udd 16,7% 17,3% 16,2% 15,5% 15,6% 15,0% 15,3% 15,2% Tabel 6.8 Formændenes køn og uddannelse 81 Tholstrup, S. (2008), Nye skarpe profiler rykker ind i bestyrelserne. Børsen, 17. april. S. 2-3. 65
Ser man på bestyrelsesformændene er det tydeligt, at det primært er mænd, der sidder i formandsstolen i de danske børsnoterede selskaber. Over hele perioden har der næsten udelukkende kun været mandlige formænd. Den typiske formand er enten økonom, jurist eller ingeniør. Over tiden er ingeniørernes andel steget, mens juristerne er faldet lidt tilbage. At bestyrelsesformanden har en af disse tre uddannelser er ikke garanti for succes, men uddannelsen kan, udover specifikke kompetencer, lede til nyttig erhvervserfaring, herunder mulig branchespecifik erfaring. Formændenes kompetencer skal ifølge Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, gøre dem egnede til i krisesituationer at sætte sig i den administrerende direktørs stol, som det for nylig har været tilfældet i Lundbeck, hvor bestyrelsen tog over med Per Wold-Olsen som konstitueret daglig leder, indtil en ny administrerende direktør var fundet. 82 70% 60% 50% 40% 30% 20% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Large Mid Small Graf 6.8 Andele af akademisk uddannede fordelt på indeks Betragtes slutteligt selskaberne på markedsværdi viser grafen, at de største selskaber har en større andel af akademisk uddannede end de to andre kategorier. En forklaring er, at mange små og mellemstore børsnoterede pengeinstitutter har en tendens til, at der blandt repræsentantskabet vælges personer fra lokalområdet, som ikke nødvendigvis har en akademisk uddannelse, men måske i stedet har erhvervsmæssig erfaring ved at være tømrer- eller slagtermester eller politibetjent. Roskilde Bank har i deres vedtægter stående, at bestyrelsen skal vælges af folk fra lokalområdet, hvilket ifølge formand Peter Müller er fornuftigt, ” for meget af det handler også om, at jeg lige kan høre om noget nede i sejlklubben. Det er godt kendskab til lokalområdet, der tæller.” 83 En anden forklaring kan være den, at der til de største virksomheder vælges folk med en profil, der kan matche de branchemæssige udfordringer selskaberne står overfor, herunder juridiske, økonomiske og ingeniørmæssige. 82 Tholstrup, S. (2008), Bestyrelserne strammer tommelskruerne. Børsen, 7. marts. S. 9. 83 Raastrup, N., Kjærgaard, C. (2008), Pres på tynde bankbestyrelser. Børsen, 15. juli. S. 22-23. 66
Page 1 and 2:
Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen
Page 3 and 4:
1. Indledning .....................
Page 5 and 6:
udover rollen som øverste styrende
Page 7 and 8:
2. Teori Følgende afsnit indeholde
Page 9 and 10:
også ind og er medvirkende til at
Page 11 and 12:
Bankejerskab er ikke tilladt i USA
Page 13 and 14:
2.4 Aktionærkoalitioner og kontrol
Page 15 and 16:
ningsproces i kraft af faglig viden
Page 17 and 18: geholdenhed med at rekruttere branc
Page 19 and 20: Derved reduceres kontrollen med dir
Page 21 and 22: visse aktiers stemmeværdi forøges
Page 23 and 24: elationer til de største ikke-bør
Page 25 and 26: 3.2.2 Virksomhedsoplysninger Her er
Page 27 and 28: Storaktionærmeddelelse - primær k
Page 29 and 30: Denne paragraf var før 2007 endnu
Page 31 and 32: Offentligt ejerskab, Selvejet, Fond
Page 33 and 34: 3.5 Fejlkilder I forbindelse med op
Page 35 and 36: For perioden er der i alt blevet in
Page 37 and 38: ykket sig mærkbart over den period
Page 39 and 40: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 41 and 42: konstant tendens over tid, med Smal
Page 43 and 44: 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Page 45 and 46: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 47 and 48: minoritetsaktionærer går glip af
Page 49 and 50: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 51 and 52: Andelsselskaber Familieejerskab Fon
Page 53 and 54: For den største aktionær, målt p
Page 55 and 56: Gennemsnitlig størrelse af bestyre
Page 57 and 58: som USA, UK og Frankrig. 69 For int
Page 59 and 60: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20
Page 61 and 62: fremtidige poster. Denne hypotese s
Page 63 and 64: selskaber udgøres primært af sels
Page 65 and 66: ikke er et tegn på, hvor lang tid
Page 67: det arbejde, de udfører, jo mere v
Page 71 and 72: derfor mere mening at betragte vari
Page 73 and 74: Betragtes det gennemsnitlige bestyr
Page 75 and 76: essourcerne, der kan allokeres til
Page 77 and 78: ikke behøver en stor bestyrelse ti
Page 79 and 80: har ingen oplyste aktionærer over
Page 81 and 82: 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Page 83 and 84: været meget stabil over tid. I ca.
Page 85 and 86: stemme for forslag om aktieoptioner
Page 87 and 88: ved det stabile ejerskab og den lan
Page 89 and 90: mænd skaber ro og stabilitet og re
Page 91 and 92: til +50 % eller omvendt. De samlede
Page 93 and 94: Overordnet synes der omvendt at væ
Page 95 and 96: • Olsen, J. K. (2008), Ingen plan
Page 97 and 98: 11. Appendiks 11.1 Variable i datab
Page 99 and 100: A-aktiekapital: Det samlede beløb
Page 101 and 102: Formandsposter i ikke-børsnoterede
Page 103 and 104: C. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
Page 105 and 106: H. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
Page 107: O. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
show all

Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?