Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

forsamlingen, men hvor de ellers normalvis er tilbageholdende med at udøve et aktivt ejerskab. Succeskriterierne er værdistigning i porteføljerne, og selvom de mindre aktiebesiddelser begrænser indflydelsen, viser de empiriske resultater (Nickel 1997), at markedet for en given andel belønner yderligere opkøb, idet værdiskabelsen i selskabet netop ligger til grund for den yderligere investering. 12 Virksomhedsejerskab fremstår oftest som et led i den vertikale værdikæde og -skabelse eller som grundlag for en fremtidig akkvisition. Førstnævnte kan komme til udtryk gennem muligheden for, at selskabet får adgang til nye billigere leverandører og et muligt større distributionsnetværk. Selv hvis ejerandelen ikke har noget med den egentlige drift at gøre, kan en virksomhedsejer bidrage med transferering af viden til selskabet, hvor ejerens kompetencer kan spille en vigtig rolle i en markant forbedring af konkurrenceevnen. 13 Fondsejerskab, hvor en selvejende erhvervsdrivende- eller familiefond har bestemmende indflydelse gennem stemmetunge aktier, er grundlagt gennem donation af aktier fra virksomhedens grundlægger. Fonde har typisk ingen personlige ejere og som sådan derfor ikke noget egentligt profitmotiv. Endvidere koncentreres investeringerne typisk i et enkelt selskab. 14 De store stemmeandele reducerer endvidere risikoen for virksomhedsovertagelse. Disse karakteristika ved fondsejede selskaber kan føre til en lavere performance i forhold til sammenlignelige selskaber. Fordelene ved fondseje er omvendt et stabilt ejerskab, lang tidshorisont, hvor strategien kan følges, og fondenes værdigrundlag, som oftest er dybt forankret i virksomhederne, og som sikrer fordele ved rekruttering og motivering af medarbejderne. 15 Offentligt ejerskab ses ofte som et alternativ til offentlig regulering af selskaber og er ofte en effektiv ejerform for naturlige monopoler karakteriseret ved stordriftsfordele og eksternaliteter. 16 Ejerformen vil typisk tillægge politiske målsætninger såsom lave outputpriser og beskæftigelse mere vægt end traditionelle profitabilitetsmål. 17 Til gengæld er offentlige ejere normalt formuende, hvilket ofte kan resultere i fordele for disse selskaber i forhold til kredit, likviditet og kapitalomkostninger. 18 12 Thomsen, S. (2008), An Introduction to Corporate Governance. DJØF Forlag, København. S. 93. 13 Pedersen, T., Strandskov, J., Thomsen, S. (2002), Ejerskab og indflydelse i dansk erhvervsliv. Magtudredningen, Aarhus Universitet, Århus. S. 24. 14 Krenchel, J.V., Thomsen, S. (2004), Corporate Governance i Danmark. Dansk Industri, København. S. 122. 15 Ibid. S. 123. 16 Pedersen, T., Strandskov, J., Thomsen, S. (2002), Ejerskab og indflydelse i dansk erhvervsliv. Magtudredningen, Aarhus Universitet, Århus. S. 25. 17 Thomsen, S. (2008), An Introduction to Corporate Governance. DJØF Forlag, København. S. 94. 18 Ibid. S. 94. 7
Bankejerskab er ikke tilladt i USA og undgås generelt i Storbritannien, mens det i resten af Europa, og specielt i Tyskland er meget almindeligt. De internationale forhold vendes der tilbage til i afsnit 2.6. I Danmark forhindrer lovgivningen, at banker gennem ejerskabet opnår bestemmende indflydelse på ikke-finansielle virksomheder. 19 Selskaber, hvori banker har investeret, internaliserer delvist deres almindelige bankforhold, hvormed der muligvis skaffes nemmere adgang til lån, information og anden bankservice. 2.3 Begrænsninger i aktionærernes indflydelse Mange danske selskaber har en kapitalstruktur med flere aktieklasser og ejer- og stemmelofter nedskrevet i deres vedtægter. Sådanne strukturer får megen kritik for at være utidssvarende og ineffektive, og de mindsker potentielle investorers interesse i selskabet, idet indflydelsen vil være begrænset. 20 Bevæggrunden for begrænsningerne er, at der for én aktionær(gruppe) ønskes mere eller mindre indflydelse end for en anden. Der er ofte tale om, at en oprindelig aktionær(gruppe), f.eks. stifteren og dennes familie eller fond, ønsker at bevare sin indflydelse i selskabet, når nye aktionærer kommer til gennem kapitaludvidelser, eller at nogle aktionærer ikke ønsker, at en eller flere aktionærer får for megen magt. Aktieklasser indføres ofte også som et værn mod overtagelsesforsøg for at sikre selvstændigheden, og selskabet i nedgangsperioder ikke købes for lave summer som et potentielt turn-around emne. Omvendt kan en flerklassestruktur også hæmme børsværdien af selskabet, netop fordi magtfordelingen forhindrer potentielle købere i at byde på virksomheden. Senest har LD Equity, der ejer 8 % af H+H International, argumenteret for en sammenlægning af aktieklasserne, da et bud på en konkurrent har antydet, at værdien af selskabet kan være væsentligt højere, end børskursen afspejler. Familierepræsentant, Kresten Bergsøe, forsvarer aktiestrukturen med, at H+H International ellers ville have været opslugt af konkurrenter eller kapitalfonde for længst, og at det står frit for at sælge og investere i selskaber uden aktieklasser. 21 Udtalelsen beskriver meget godt de forskellige muligheder, stemmeretsdifferentieringen medfører for aktionærerne i de forskellige aktieklasser, såfremt de er utilfredse med forholdene i selskabet. A-aktionærerne vil typisk bruge deres stemmer og mulighed for medbestemmelse på at få ændret forholdene, mens B- aktionærerne, som vil have svært ved at få deres stemmer til at slå igennem, typisk vil sælge deres aktier for at finde et bedre sted at investere deres midler. 19 Krenchel, J.V., Thomsen, S. (2004), Corporate Governance i Danmark. Dansk Industri, København. S. 113. 20 Ibid. S. 129. 21 Raastrup, N. (2008), Bud på rival antyder skjult milliard hos H + H. Børsen, 14. maj. S. 14-15. 8
Page 1 and 2: Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen
Page 3 and 4: 1. Indledning .....................
Page 5 and 6: udover rollen som øverste styrende
Page 7 and 8: 2. Teori Følgende afsnit indeholde
Page 9: også ind og er medvirkende til at
Page 13 and 14: 2.4 Aktionærkoalitioner og kontrol
Page 15 and 16: ningsproces i kraft af faglig viden
Page 17 and 18: geholdenhed med at rekruttere branc
Page 19 and 20: Derved reduceres kontrollen med dir
Page 21 and 22: visse aktiers stemmeværdi forøges
Page 23 and 24: elationer til de største ikke-bør
Page 25 and 26: 3.2.2 Virksomhedsoplysninger Her er
Page 27 and 28: Storaktionærmeddelelse - primær k
Page 29 and 30: Denne paragraf var før 2007 endnu
Page 31 and 32: Offentligt ejerskab, Selvejet, Fond
Page 33 and 34: 3.5 Fejlkilder I forbindelse med op
Page 35 and 36: For perioden er der i alt blevet in
Page 37 and 38: ykket sig mærkbart over den period
Page 39 and 40: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 41 and 42: konstant tendens over tid, med Smal
Page 43 and 44: 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Page 45 and 46: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 47 and 48: minoritetsaktionærer går glip af
Page 49 and 50: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 51 and 52: Andelsselskaber Familieejerskab Fon
Page 53 and 54: For den største aktionær, målt p
Page 55 and 56: Gennemsnitlig størrelse af bestyre
Page 57 and 58: som USA, UK og Frankrig. 69 For int
Page 59 and 60: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20
Page 61 and 62:
fremtidige poster. Denne hypotese s
Page 63 and 64:
selskaber udgøres primært af sels
Page 65 and 66:
ikke er et tegn på, hvor lang tid
Page 67 and 68:
det arbejde, de udfører, jo mere v
Page 69 and 70:
Ser man på bestyrelsesformændene
Page 71 and 72:
derfor mere mening at betragte vari
Page 73 and 74:
Betragtes det gennemsnitlige bestyr
Page 75 and 76:
essourcerne, der kan allokeres til
Page 77 and 78:
ikke behøver en stor bestyrelse ti
Page 79 and 80:
har ingen oplyste aktionærer over
Page 81 and 82:
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Page 83 and 84:
været meget stabil over tid. I ca.
Page 85 and 86:
stemme for forslag om aktieoptioner
Page 87 and 88:
ved det stabile ejerskab og den lan
Page 89 and 90:
mænd skaber ro og stabilitet og re
Page 91 and 92:
til +50 % eller omvendt. De samlede
Page 93 and 94:
Overordnet synes der omvendt at væ
Page 95 and 96:
• Olsen, J. K. (2008), Ingen plan
Page 97 and 98:
11. Appendiks 11.1 Variable i datab
Page 99 and 100:
A-aktiekapital: Det samlede beløb
Page 101 and 102:
Formandsposter i ikke-børsnoterede
Page 103 and 104:
C. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
Page 105 and 106:
H. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
Page 107:
O. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
show all

Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?