Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

ikke er et tegn på, hvor lang tid formandskabet har varet, men hvor lang tid vedkommende har siddet
i bestyrelsen. Ancienniteten fordelt på aldersgrupper illustrerer tydeligt, at det er de færreste
bestyrelser, der har en formand på under 40 år med lang anciennitet, mens ancienniteten i de to andre
grupper er noget højere end for alle bestyrelsesmedlemmer. Dette tyder igen på, at formændene
kommer senere ind i bestyrelserne, hvilket måske hænger sammen med, at mange formænd har haft
en erhvervskarriere i direktionsstolen hos selv samme selskab eller et andet, og derfor først senere
vælges ind som formand eller menigt medlem af bestyrelserne. Det er dog også i mange selskaber
tilfældet, at den administrerende direktør sidder med i bestyrelsen som menigt medlem for senere at
trække sig fra posten i direktionen og overtage hvervet som formand. Eksempler på disse personer
er Henning Dyremose, TDC, og Flemming Østergaard, Parken Sport & Entertainment. Betragtes
fordelingen over aldersgrupper til sidst, er det tydeligt, at langt flere af formændene er over 60 år,
mens der som førnævnt omvendt kun er få tilfælde af formænd under 40 år. Formandsstrukturen i
de danske børsnoterede selskaber signalerer rutine og erfaring overfor opgaven som formand. Det
skal dog påpeges, at specielt bestyrelsesformænd kan risikere at overskride ”sidste salgsdato” for
hvor længe, det er optimalt at sidde i formandsstolen. Specielt i dårligere perioder kan der være behov
for nyt blod og ansigter, der kan reetablere tilliden til selskabet, såfremt den siddende formand
ikke formår at få ryddet op, udtaler Steen Thomsen til Børsen. 71 Et eksempel på dette er Mogens
Hugos periode i GN Store Nords bestyrelse, hvoraf de sidste år i formandsstolen var præget af en
stribe ulykker i selskabet, uden at formanden tog personlige konsekvenser og først for nylig gik af. 72
Overordnet tegner aldersfordelingen blandt bestyrelser generelt og formændene dog på, at behovet
for at lægge sig fast på aldersbestemmelser synes overilet. Fordelingen signalerer dynamik og den
rette mængde erfaring og rutine til at imødekomme virksomhedernes strategiske udfordringer, og
samtidig sikres et solidt modspil til direktionen.
6.6 Bestyrelsens kompetencer og sammensætning
Bestyrelsens sammensætning, herunder kompetenceniveau og diversitet, er hyppigt diskuterede
emner i den danske corporate governance debat. Ligestillingsforkæmpere råber på flere kvinder i
bestyrelsen, mens den nyligt vedtagne lov om revisionsudvalg i de danske selskaber øger behovet
for profiler med tilstrækkelig regnskabsmæssig forståelse til at kunne indgå i de nye komiteer. 73
71 Tholstrup, S. (2008), Formænd flygter fra kriseramt GN. Børsen, 26. februar. S. 4-5.
72 Ibid.
73 Tholstrup, S. (2008), Mere magt til bestyrelserne. Børsen, 14. april. S. 2-3.
62