Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

konstant tendens over tid, med Small Cap selskaberne som den indeksklasse med størst andel af
delte aktiestrukturer. Vurderes selskaberne bagefter på sektorbasis, tegner der sig et klart billede af,
at det er i ”gamle” sektorer som materialer, industri og forbrugsgoder, at flere aktieklasser hyppigere
gør sig gældende. Dette skal ses i lyset af, at mange selskaber i disse sektorer stadig har den stiftende
familie inde over, enten via en erhvervsdrivende fond eller private aktører, og da disse i sin
tid lod sig børsnotere for at skaffe ekstern kapital, var flere aktieklasser nødvendig, idet ejerne havde
en stærk præference for at bevare kontrollen med selskabet. 62
Sammenlignes de danske forhold, hvor der for perioden 2000-07 har været en gennemsnitlig andel
på 30,9 % med flere aktieklasser, med udenlandske forhold, placerer Danmark sig i den høje ende
af skalaen. Bennedsen (2003) sammenligner DK med 11 andre lande, herunder UK, og Danmark
overgås kun af Italien samt de skandinaviske lande, Sverige og Finland, i at have en højere andel.
UK og USA har også en betydelig andel, med UK liggende på 1/5 af alle selskaber. 63 La Porta et al.
(1999) illustrerer andelen af flere aktieklasser på en anden måde. Ved at angive den mængde af
bogført aktiekapital, der er nødvendig for at kontrollere 20 % af stemmerne, kommer forfatterne
frem til, at den gennemsnitlige afvigelse fra 20 % er på omkring 1,4 procentpoint, men væsentligt
større i lande som Danmark, Sverige og Schweiz, hvor førstnævnte har en afvigelse på 5,1 procentpoint.
Endvidere viser undersøgelsen, at det er i lande med dårligere aktionærbeskyttelse, at aktiernes
kontrolrettigheder afviger mere i forhold til cash flow rettighederne.
5.4 Samlede ejer- og stemmeandel og udviklingen heri
Til bestemmelse af de samlede ejer- og stemmeandele og udviklingen i disse betragtes kun de selskaber,
hvor der er oplyste storaktionærer. Endvidere er det for nogle af de udeladte selskaber gældende,
at det simpelthen ikke har været muligt at skaffe andet end det oplyste navn på aktionæren,
da der ingen fondsbørsmeddelelse foreligger, og årsregnskabet er mangelfuldt. Dette reducerer andelen
af årlige virksomhedsobservationer. Det er dog opfattelsen, at disse enkeltstående tilfælde
ikke ændrer på det samlede billede af aktionærstrukturen i de danske børsnoterede selskaber.
62 Krenchel, J.V., Thomsen, S. (2004), Corporate Governance i Danmark. Dansk Industri, København. S. 136.
63 Ibid. S. 130.
38