Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

essourcerne, der kan allokeres til de enkelte poster. Størstedelen af alle medlemmer har dog stadig
kun op til tre bestyrelsesposter i alt, og det er således den stigende andel af professionelle bestyrelsesmedlemmer
med 10 eller flere poster, der trækker op i statistikkerne. De små selskaber, målt på
både omsætning og markedsværdi, har bestyrelsesmedlemmer, der i snit har et større antal tillidshverv,
end det er tilfældet for de større selskaber, ligesom det også er de mindre selskaber, der udgør
den største andel af de travle bestyrelser, målt på om 50 % af bestyrelsen har tre eller flere bestyrelseshverv.
Den gennemsnitlige anciennitet svinger over perioden, hvor 2002 er lavest med en gennemsnitlig
værdi på 7,4 år. Bestyrelsesmedlemmerne er i gennemsnit 53-54 år over perioden, og fordelt på
aldersintervaller er andelen af personer under 40 år begrænset. De danske bestyrelseslokalers stole
er besat af folk med erfaring fra en lang erhvervskarriere, og for bestyrelsen som helhed er der et
flerårigt kendskab til den pågældende virksomhed. Bestyrelsesformændene har en højere gennemsnitsalder
end medlemmer generelt, hvoraf en større andel er over de 60 år. Over en tredjedel af
bestyrelserne har kvindeligt islæt, men måles der på andelen af kvinder, har den over perioden ligget
stabilt omkring de 10 %. Andelen af udenlandske bestyrelsesmedlemmer har været svagt stigende,
om end fra et lavt niveau, og i næsten hver femte bestyrelse sidder der nu et udenlandsk medlem.
Grundet den lidt stramme inddeling på uddannelse udgør ikke-akademisk uddannede den største
andel af bestyrelserne, og af medlemmer med en akademisk uddannelse er økonomer den hyppigst
forekommende. Blandt formændene har flere, udover en økonomisk baggrund, også en juridisk
eller ingeniørmæssig uddannelse. Andelen af akademisk uddannede er højere i de større virksomheder,
hvilket enten kan skyldes, at disse virksomheder søger personer med kompetencer fra
længerevarende akademiske uddannelser, eller også kan det være gældende, at mindre virksomheder
har andre succeskriterier end blot uddannelse for at kunne komme på valg til bestyrelsen.
Virksomhederne har i over 50 % af tilfældene den samme bestyrelse to år i træk, og betragtes udskiftningen
i bestyrelsen målt per medlem findes der ingen klare sammenhænge i forhold til bestyrelsens
størrelse. Der er svage tegn på, at udskiftningen er større i mindre bestyrelser. Bestyrelser
med over 20 % udskiftning blandt medlemmerne svinger fra 18 til 34 % over perioden. Blandt formændene
sidder den samme formand i langt størstedelen af tilfældene to år i træk. Udskiftningen
blandt bestyrelsesformændene ligger over perioden på 13 % årligt, og samlet indikerer statistikkerne
for udskiftning stabile rammer for virksomhedens overordnede strategi, kontrol og planlægning.
Slutteligt er der sket en fordobling af de samlede bestyrelsesvederlag over perioden, ligesom aflønningen
til direktionen over perioden også er steget markant. Flere selskaber benytter sig også af
72