Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

6.1 Bestyrelsens størrelse De danske børsnoterede selskaber har over perioden haft en gennemsnitlig bestyrelsesstørrelse på 6,8 medlemmer (inklusiv medarbejdervalgte). Nedenstående tabel viser den årlige udvikling i størrelse og antal noterede bestyrelsesmedlemmer i databasen. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Gennemsnitlig str. af bestyrelsen 7,1 7,1 7,1 6,9 6,8 6,8 6,5 6,3 Antal bestyrelsesmedlemmer 1353 1298 1204 1136 1052 1014 1023 1066 Antal virksomheder 221 207 192 185 172 165 174 189 Tabel 6.1 Oversigt over bestyrelsens størrelse Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige størrelse naturligvis ikke er beregnet som antal medlemmer over antal virksomheder, men i stedet er fremkommet som middelværdien af de enkelte selskabers bestyrelsesstørrelse. Ved brug af førstnævnte metode ville der ikke være taget højde for, at flere personer sidder i flere bestyrelser, og det ville have resulteret i en downward bias af bestyrelsesstørrelsen. Af tabel 6.1 fremgår det, at størrelsen har været faldende med næsten et bestyrelsesmedlem over perioden. En forklaring kan være, at behovet for et ekstra medlem ude i bestyrelseslokalerne ikke har været til stede, når nomineringskomiteerne har evalueret indstillingerne til den kommende generalforsamling. En anden er, at de selskaber, der over perioden er blevet afnoteret, har haft større bestyrelser og dermed været medvirkende til at trække gennemsnittet op. Tabel 11.7 i appendiks viser den årlige fordeling over bestyrelsens størrelse, og det ses af tabellen, at 6 og 9 bestyrelsesmedlemmer er det typiske antal størrelser. Endvidere har der over perioden været minimum 5 % af selskaberne, der højst har haft op til 3 medlemmer i bestyrelsen og 11 eller flere i bestyrelsen. Nørby-udvalget anbefaler 6 generalforsamlingsvalgte medlemmer (som normalt vil udløse 3 medarbejdervalgte), så der er stadig en del virksomheder, der ligger over, om end andelen har været faldende i løbet perioden. Sammenlignes der med internationale forhold, er de danske bestyrelser relativt små. Thomsen, Pedersen og Strandskov (2002) finder, at Danmark ligger under bestyrelsesstørrelserne i de enstrengede systemer, hvilket skyldes inkluderingen af direktionen i bestyrelsen. Danmark ligger også under Tyskland, hvilket skyldes, at andelen af medarbejderrepræsentanter her kan udgøre op til 50 % af bestyrelsens størrelse. De danske forhold er på linje med et land som Holland. Forklaringen på Danmarks lavere bestyrelsesstørrelse skal nok også forklares ved en størrelseseffekt, hvormed de danske selskaber, målt på f.eks. omsætning, er af begrænset størrelse. 51
Gennemsnitlig størrelse af bestyrelsen Energi 6,6 Finans 6,7 Forbrugsgoder 6,3 Forsyning 8,3 Industri 7,1 Informationsteknologi 5,5 Konsumentvarer 8,0 Materialer 7,3 Sundhedspleje 7,6 Telekommunikation 11,1 Tabel 6.2 Bestyrelsens størrelse overfor sektor Ovenstående tabel illustrerer det faktum, at den gennemsnitlige bestyrelsesstørrelse varierer over sektorerne. Tallene for Telekommunikation og Energi er baseret på en enkelt observation, hvorfor tallene ikke kan generaliseres. De andre sektorer er præget af varierende størrelse. Konsumentvarer, materialer og sundhedspleje ligger over snittet, mens informationsteknologi og forbrugsgoder ligger pænt under snittet. Der er således en tendens til varierende bestyrelsesstørrelse, alt efter hvilken branche, man er i. En forklaring kan være den, at branchen kræver en bestyrelse af en given størrelse, så strategiske problemstillinger og muligheder kan diskuteres på en passende måde. En anden forklaring kan være den, at en given sektor altid har haft en bestemt størrelse, som der over tid ikke er fundet grundlag for at lave om på. Betragtes selskaberne i stedet på markedsværdi, tegner der sig et klart billede af, at selskaberne har bestyrelsesstørrelse efter markedsværdien af aktierne. Således ligger Large Cap selskaberne over perioden med en gennemsnitlig bestyrelsesstørrelse omkring de 10, Mid Cap på 7,8 og Small Cap selskaberne på 6 bestyrelsesmedlemmer. Large Cap selskaberne har således en størrelse, der er sammenlignelige med lande som Storbritannien, Tyskland og Italien. Tallene er en indikation på, at størrelsen er afhængig af forretningsomfanget for virksomheden. Dette bekræftes af graf 11.2 i appendiks, som afspejler bestyrelsens størrelse overfor omsætning. Igen er der en klar positiv sammenhæng mellem omsætning og størrelse, hvor virksomheder med en omsætning på over 1 mia. DKK har en gennemsnitlig størrelse over perioden på 8,4 personer, mens virksomheder med 100- 1000 mio. DKK og virksomheder under 100 mio. DKK i omsætning har en bestyrelsesstørrelse på henholdsvis 6,5 og 5,1. 52
Page 1 and 2:
Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen
Page 3 and 4: 1. Indledning .....................
Page 5 and 6: udover rollen som øverste styrende
Page 7 and 8: 2. Teori Følgende afsnit indeholde
Page 9 and 10: også ind og er medvirkende til at
Page 11 and 12: Bankejerskab er ikke tilladt i USA
Page 13 and 14: 2.4 Aktionærkoalitioner og kontrol
Page 15 and 16: ningsproces i kraft af faglig viden
Page 17 and 18: geholdenhed med at rekruttere branc
Page 19 and 20: Derved reduceres kontrollen med dir
Page 21 and 22: visse aktiers stemmeværdi forøges
Page 23 and 24: elationer til de største ikke-bør
Page 25 and 26: 3.2.2 Virksomhedsoplysninger Her er
Page 27 and 28: Storaktionærmeddelelse - primær k
Page 29 and 30: Denne paragraf var før 2007 endnu
Page 31 and 32: Offentligt ejerskab, Selvejet, Fond
Page 33 and 34: 3.5 Fejlkilder I forbindelse med op
Page 35 and 36: For perioden er der i alt blevet in
Page 37 and 38: ykket sig mærkbart over den period
Page 39 and 40: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 41 and 42: konstant tendens over tid, med Smal
Page 43 and 44: 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Page 45 and 46: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 47 and 48: minoritetsaktionærer går glip af
Page 49 and 50: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 51 and 52: Andelsselskaber Familieejerskab Fon
Page 53: For den største aktionær, målt p
Page 57 and 58: som USA, UK og Frankrig. 69 For int
Page 59 and 60: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20
Page 61 and 62: fremtidige poster. Denne hypotese s
Page 63 and 64: selskaber udgøres primært af sels
Page 65 and 66: ikke er et tegn på, hvor lang tid
Page 67 and 68: det arbejde, de udfører, jo mere v
Page 69 and 70: Ser man på bestyrelsesformændene
Page 71 and 72: derfor mere mening at betragte vari
Page 73 and 74: Betragtes det gennemsnitlige bestyr
Page 75 and 76: essourcerne, der kan allokeres til
Page 77 and 78: ikke behøver en stor bestyrelse ti
Page 79 and 80: har ingen oplyste aktionærer over
Page 81 and 82: 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Page 83 and 84: været meget stabil over tid. I ca.
Page 85 and 86: stemme for forslag om aktieoptioner
Page 87 and 88: ved det stabile ejerskab og den lan
Page 89 and 90: mænd skaber ro og stabilitet og re
Page 91 and 92: til +50 % eller omvendt. De samlede
Page 93 and 94: Overordnet synes der omvendt at væ
Page 95 and 96: • Olsen, J. K. (2008), Ingen plan
Page 97 and 98: 11. Appendiks 11.1 Variable i datab
Page 99 and 100: A-aktiekapital: Det samlede beløb
Page 101 and 102: Formandsposter i ikke-børsnoterede
Page 103 and 104: C. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
Page 105 and 106:
H. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
Page 107:
O. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
show all

Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?