Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

7.5 Ejerskabsstruktur og aflønning Det er i aktionærernes interesse, at virksomhedens ledelse, bestyrelse og direktion arbejder for at skabe så megen værdi som overhovedet mulig for selskabets aktionærer. Det må derfor gælde, at aktionærerne forsøger at drive ledelsen i den rigtige retning. Dette kan ske ved selv at sidde i bestyrelsen eller direktionen eller at stemme for incitamentsaflønning, som sikrer overensstemmelse mellem parternes mål og handlinger. Nedenstående graf viser, at der i de tre forskellige stemmeintervaller er en varierende andel af selskaberne, som yder incitamentsaflønning til de ansatte. For selskaber med en storaktionær der besidder op til 20 % af stemmerne er incitamentsaflønning mere anvendt end i selskaber med en mere kontrollerende ejer. Netop styringsmotivet kan være en af forklaringerne herpå. Er stemmerettighederne overvejende placeret hos én aktionær, kan denne overordnet styre retningen på selskabet og tage de konsekvenser og valg undervejs, såfremt disse byder sig. Ved et spredt ejerskab kan beslutninger være sværere entydigt at få vedtaget med stort flertal på generalforsamlingerne, og bestyrelsen kan i visse tilfælde sidde tilbage med fornemmelsen af, at der hos aktionærerne i baglandet ikke er 100 % opbakning overfor virksomhedens strategi og målsætning. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 -20 20-50 +50 Graf 7.6 Andel af selskaber der yder incitamentsaflønning overfor storaktionærens stemmeandel De forskellige typer af storaktionærer kan også have forskellige tidshorisonter og motiver for investering i selskaberne. Derfor kan det også i de forskellige ejerkategorier variere, i hvor høj grad incitamentslønning anvendes. Tabel 7.6 viser den tendens, der tidligere blev belyst, at andelen af selskaber, der yder incitamentsaflønning, er stigende over perioden, men også at denne stigning tager udgangspunkt i forskellige niveauer for typerne af storaktionærer. Er ejeren en anden virksomhed, er incitamentsaflønning mindre anvendt i forhold til pensionskasser, der hyppigt investerer i selskaber med denne aflønningsform, og måske også selv stemmer for forslaget herom på generalforsamlingerne. I ATP’s Retningslinier for aktivt ejerskab fra 2000 står der beskrevet, hvorledes ATP vil 81
stemme for forslag om aktieoptioner eller anden aktieskurs-relateret aflønning til direktion og medarbejdere, hvis disse programmer er i overensstemmelse med aktionærernes langsigtede interesser. Eventuelle incitamentsprogrammer for bestyrelsen skal endvidere udformes under hensyntagen til, at bestyrelsen skal varetage aktionærernes langsigtede interesser og forestå kontrol af den daglige ledelse. 90 ATP ser som investor muligheden for at sikre overensstemmelse mellem de forskellige parters målsætninger men er også opmærksomme på, at bestyrelsen stadig skal være aktionærloyal og ikke pludselig skulle kunne få divergerende interesser som følge af aflønningsformen. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Ingen oplyste ejere 15% 18% 17% 23% 33% 36% 63% 61% Familieejerskab 27% 30% 30% 30% 50% 60% 56% 67% Fondsejerskab 43% 46% 47% 56% 61% 59% 68% 64% Investeringsselskab 35% 42% 46% 40% 46% 56% 62% 66% Offentligt ejerskab 67% 50% 100% 50% 100% - - - Pensionskasse 57% 62% 76% 79% 78% 85% 83% 92% Privat ejerskab 31% 42% 47% 51% 52% 50% 59% 72% Selvejet - - - - - - - - Virksomhedsejerskab 33% 41% 51% 54% 50% 48% 61% 54% Tabel 7.6 Type af storaktionærer og andel af incitamentsaflønning 8. Performance Dette afsnit vil først kort belyse virksomhedernes performance og relatere dette til ejerstrukturen. I litteraturen er der angivet mange bud på sammenhængen mellem ejerskabsstrukturen og virksomhedens økonomiske performance. Signifikante sammenhænge vil ikke blive testet via regressioner men blot belyst grafisk. For at vurdere sammenhængen mellem bestyrelsens struktur og performance, er det vigtigt at notere sig, at bestyrelsen kan påvirke virksomhedens resultater, men virksomhedens resultater kan omvendt også påvirke bestyrelsens sammensætning. Dette endogenitetsproblem berøres ikke videre i dette afsnit. Grundet den store spredning i virksomhedernes bestyrelsesstruktur, må resultaterne i eventuelle regressioner også formodes at være insignifikante. Eriksson et al. (2000) har forsøgt at lave en undersøgelse på danske forhold. Resultatet af undersøgelsen er en insignifikant sammenhæng mellem overskudsgraden og udskiftning af formanden og den generelle bestyrelse. Rose (2003) har også lavet en undersøgelse af danske forhold i børsnoterede selskaber og finder også en insignifikant effekt af bestyrelsesvariable på performance. 90 Christensen, J.S. (2005), God selskabsledelse – dansk corporate governance set i sammenhæng. Forlaget Thomsen, København. S. 194. 82
Page 1 and 2:
Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen
Page 3 and 4:
1. Indledning .....................
Page 5 and 6:
udover rollen som øverste styrende
Page 7 and 8:
2. Teori Følgende afsnit indeholde
Page 9 and 10:
også ind og er medvirkende til at
Page 11 and 12:
Bankejerskab er ikke tilladt i USA
Page 13 and 14:
2.4 Aktionærkoalitioner og kontrol
Page 15 and 16:
ningsproces i kraft af faglig viden
Page 17 and 18:
geholdenhed med at rekruttere branc
Page 19 and 20:
Derved reduceres kontrollen med dir
Page 21 and 22:
visse aktiers stemmeværdi forøges
Page 23 and 24:
elationer til de største ikke-bør
Page 25 and 26:
3.2.2 Virksomhedsoplysninger Her er
Page 27 and 28:
Storaktionærmeddelelse - primær k
Page 29 and 30:
Denne paragraf var før 2007 endnu
Page 31 and 32:
Offentligt ejerskab, Selvejet, Fond
Page 33 and 34: 3.5 Fejlkilder I forbindelse med op
Page 35 and 36: For perioden er der i alt blevet in
Page 37 and 38: ykket sig mærkbart over den period
Page 39 and 40: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 41 and 42: konstant tendens over tid, med Smal
Page 43 and 44: 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Page 45 and 46: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 47 and 48: minoritetsaktionærer går glip af
Page 49 and 50: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 51 and 52: Andelsselskaber Familieejerskab Fon
Page 53 and 54: For den største aktionær, målt p
Page 55 and 56: Gennemsnitlig størrelse af bestyre
Page 57 and 58: som USA, UK og Frankrig. 69 For int
Page 59 and 60: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20
Page 61 and 62: fremtidige poster. Denne hypotese s
Page 63 and 64: selskaber udgøres primært af sels
Page 65 and 66: ikke er et tegn på, hvor lang tid
Page 67 and 68: det arbejde, de udfører, jo mere v
Page 69 and 70: Ser man på bestyrelsesformændene
Page 71 and 72: derfor mere mening at betragte vari
Page 73 and 74: Betragtes det gennemsnitlige bestyr
Page 75 and 76: essourcerne, der kan allokeres til
Page 77 and 78: ikke behøver en stor bestyrelse ti
Page 79 and 80: har ingen oplyste aktionærer over
Page 81 and 82: 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Page 83: været meget stabil over tid. I ca.
Page 87 and 88: ved det stabile ejerskab og den lan
Page 89 and 90: mænd skaber ro og stabilitet og re
Page 91 and 92: til +50 % eller omvendt. De samlede
Page 93 and 94: Overordnet synes der omvendt at væ
Page 95 and 96: • Olsen, J. K. (2008), Ingen plan
Page 97 and 98: 11. Appendiks 11.1 Variable i datab
Page 99 and 100: A-aktiekapital: Det samlede beløb
Page 101 and 102: Formandsposter i ikke-børsnoterede
Page 103 and 104: C. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
Page 105 and 106: H. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
Page 107: O. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
show all

Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?