Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

geholdenhed med at rekruttere branchekendere for at undgå interessekonflikter og problemer med
habiliteten er afløst af et syn på fordelene ved netop at have folk, der selv har hænderne nede i suppen,
viden og kontaktpersonerne. 34 Et vigtigt punkt i bestyrelsens sammensætning er direktionens
rolle i bestyrelsen. I litteraturen skelnes der mellem interne/insider bestyrelsesmedlemmer, der også
er medlem af direktionen, og eksterne/outsider bestyrelsesmedlemmer. Midt imellem er zonen af
såkaldte grå bestyrelsesmedlemmer, der dækker over grupper som storaktionærer, familiemedlemmer,
forretningsforbindelser eller tidligere ansatte, som i visse henseender er at betragte som insidere.
35 Er direktionen repræsenteret i bestyrelsen, kan førstnævnte sætte sig på bestyrelsen og reelt
bestemme den fremtidige bestyrelsessammensætning, og derved gøre bestyrelsens kontrolfunktion
mindre uafhængig. 36 Bestyrelsen vil derfor ikke i ligeså høj grad være i stand til at udøve kontrolfunktionen.
Omvendt kan der også argumenteres for, at medlemmer af direktionen bibringer kompetencer
og brancheerfaring samt muligheden for, at resten af bestyrelsen har lettere adgang til information.
Generelt ses førstnævnte holdning at være den dominerende, ikke mindst i Nørbyudvalgets
anbefalinger om god selskabsledelse, hvor direktionen frarådes at indgå i bestyrelsen.
Dette fokuseres der yderligere på i afsnit 6.2.
2.6 Dansk corporate governance i internationalt perspektiv
Internationalt er der stor forskel mellem de forskellige corporate governance systemer, herunder
forskelle i ejerforhold, bestyrelsesstrukturen, aflønningsformer og selskabsret. 37 Overordnet skelnes
der mellem det angloamerikanske, markedsbaserede governance system, og det kontrolbaserede
kontinentaleuropæiske system, hvor også Japans relationsbaserede system delvist befinder sig. 38
I det markedsbaserede system spiller aktiemarkedet en meget betydelig rolle i frembringelsen af
kapital, illustreret ved det store antal af børsnoterede selskaber og markedsværdien af disse. Ejerskabet
er som følge af den store likviditet i markederne spredt blandt mange småaktionærer. Typisk
ejer den største aktionær ikke over 5 % af aktierne. 39 De største aktionærer er typisk institutionelle
investorer, der ifølge lovgivningen ikke må besidde aktieandele på over 5 % i selskaberne. 40 Konse-
34 Tholstrup, S. (2008), Nye skarpe profiler rykker ind i bestyrelserne. Børsen, 17. april. S. 2-3.
35 Pedersen, T., Strandskov, J., Thomsen, S. (2002), Ejerskab og indflydelse i dansk erhvervsliv. Magtudredningen,
Aarhus Universitet, Århus. S. 28.
36 Hermalin, B.E., Weisbach, M.S. (1998), Endogenously Chosen Boards of Directors and Their Monitoring of the
CEO. The American Economic Review, Vol. 88 no. 1, 96-118.
37 Krenchel, J.V., Thomsen, S. (2004), Corporate Governance i Danmark. Dansk Industri, København. S. 111.
38 Thomsen, S. (2008), An Introduction to Corporate Governance. DJØF Forlag, København. S. 64.
39 Krenchel, J.V., Thomsen, S. (2004), Corporate Governance i Danmark. Dansk Industri, København. S. 111.
40 Thomsen, S. (2008), An Introduction to Corporate Governance. DJØF Forlag, København. S. 64.
14