Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Mens en opdeling i aktieklasser begrænser de enkelte aktiers indflydelse, medfører et stemmeloft, at den enkelte aktionærs indflydelse begrænses. Det kan vedtages, at ingen kan udøve mere end f.eks. 30 stemmer, uanset hvor mange aktier vedkommende ejer, eller det kan være vedtaget, at ingen kan udøve stemmeret for mere end f.eks. 3 % af aktiekapitalen. Et stemmeloft har til formål at hindre en eller flere storaktionærer i at sætte sig på selskabet. I selskaber med spredt ejerskab er det ofte tilstrækkeligt at eje omkring 15-20 pct. af aktiekapitalen for at have praktisk majoritet. Aktionærer med praktisk majoritet og dermed normalt stemmeflertal bag sig på generalforsamlingen behersker i praksis hele selskabet, herunder udpegelsen af alle de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer og dermed udnævnelse og afskedigelse af selskabets direktion. Indførelsen af et stemmeloft kan bevirke en afdæmpning af investorernes interesse for at investere i selskabet med henblik på at opnå en betydelig eller bestemmende indflydelse. Stemmelofter ses sjældent i familieselskaber eller andre lukkede selskaber, mens de oftere ses i større selskaber med flere aktionærer, herunder børsnoterede selskaber. Sparekasseaktieselskabers vedtægter skal f.eks. indeholde bestemmelse om stemmeloft. 22 Ønsker om at indføre stemmeloft synes således navnlig at være motiveret af at begrænse muligheden for betydelig eller dominerende indflydelse, ønsket om at kunne tiltrække mindre aktionærer, uden at disse føler sig sat uden for indflydelse samt at varetage andre stakeholders interesser, herunder medarbejdere og offentlige interesser. Vedtægterne kan bestemme, at der skal være en øvre grænse for, hvor stor en aktiepost den enkelte aktionær kan eje. Hvis selskabets aktionærer ønsker en stemmestruktur, hvor enkelte aktionærer har en begrænset indflydelse, er et ejerloft et meget virkningsfuldt middel. Indførelsen af et ejerloft har større virkning end indførelse af stemmelofter. En aktionær, som besidder aktier ud over et stemmeloft, eller som besidder aktier med lavere stemmeret (B-aktier), har en vis indflydelsesmulighed i forhold til hele kapitalbesiddelsen, idet disse aktier kan blokere for vedtagelser af vedtægtsændringer, som kræver tiltrædelse af mindst to tredjedele af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Derimod har aktier, som besiddes ud over et ejerloft, slet ingen stemmemæssig indflydelse. Ejerlofter sikrer derfor i højere grad end stemmelofter ledelsens uafhængighed af enkeltaktionærer. 23 22 www.perst.dk. 23 Ibid. 9
2.4 Aktionærkoalitioner og kontrol Store aktionærer vil typisk ud fra et omkostningsmæssigt synspunkt kunne udøve aktivt ejerskab mest efficient, da alle aktionærer bærer omkostninger ved at overvåge og gå i dialog med ledelsen, men kun opnår fordele heraf i forhold til deres aktiebesiddelser. Cladera og Renneboog (2003) argumenterer i en undersøgelse af forholdene i UK for, at der selv i selskaber med spredt ejerskab kan forekomme overvågning af ledelsen, såfremt aktionærer af samme type og med samme interesse finder sammen og danner en ’ad hoc’ stemmekoalition. Forfatterne finder i efterfølgende regressioner et svagt belæg for, at mulige stemmekoalitioner blandt samme type aktionærer er bedre til at forklare udskiftningen i bestyrelser og direktion end den samlede ejerskabskoncentration. En forklaring på interaktionen mellem flere storaktionærer er givet i Gutiérrez og Tribó (2004). En ejerstruktur med flere storaktionærer er for deres vedkommende en måde at sikre, at overvågningen af ledelsen finder sted, uden at der fra parternes side free-rides. Øges forskellen mellem aktionærernes andele øges sandsynligheden også for, at der free-rides fra de mindre storaktionærers side. Bennedsen og Wolfenzon (2000) beskriver, hvorledes den kontrollerende gruppe ikke vil inkludere alle storaktionærer, men nærmere vil være et resultat af et spil, hvor de forskellige storaktionærer kan danne forskellige koalitioner, der kæmper om kontrollen i selskabet. Ex-ante, beskriver forfatterne, vil alignment effekten dominere og resultere i den koalition med størst mulig kontrol. Ex-post vil den foretrukne koalition dog kun bestå af den mindst mulige andel, der er nødvendig for at få kontrollen med selskabet. Denne coalition formation effekt består i, at mulig ekspropriering af minoritetsaktionærerne vil være størst, når denne andel er så stor som mulig. Bloch og Hege (2001) præsenterer en situation, hvori to storaktionærer kæmper om kontrollen med et selskab. For at kunne vinde kontrollen skal de to aktionærer have fat i stemmerne fra minoritetsaktionærerne ved at forpligte sig til at minimere mulig ekspropriering af disse fremover. Forfatterne konkluderer i ligevægten, at det optimale for mindretalsaktionærerne er en situation, hvor de to storaktionærers forskel i stemmeandele er mindst mulige, da de derved har mindst mulighed for ekspropriering. I stedet må de fokusere på værdiskabelsen for alle selskabets aktionærer for ikke at miste opbakning fra de små aktionærer. 2.5 Bestyrelsens rolle i selskaberne I den brede debat om corporate governance, god selskabsledelse, er bestyrelsens rolle og opgaver oftest det mest diskuterede og nærmest synonym med corporate governance. 24 I selskabsstyringslit- 24 Thomsen, S. (2008), An Introduction to Corporate Governance. DJØF Forlag, København. S. 101. 10
Page 1 and 2: Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen
Page 3 and 4: 1. Indledning .....................
Page 5 and 6: udover rollen som øverste styrende
Page 7 and 8: 2. Teori Følgende afsnit indeholde
Page 9 and 10: også ind og er medvirkende til at
Page 11: Bankejerskab er ikke tilladt i USA
Page 15 and 16: ningsproces i kraft af faglig viden
Page 17 and 18: geholdenhed med at rekruttere branc
Page 19 and 20: Derved reduceres kontrollen med dir
Page 21 and 22: visse aktiers stemmeværdi forøges
Page 23 and 24: elationer til de største ikke-bør
Page 25 and 26: 3.2.2 Virksomhedsoplysninger Her er
Page 27 and 28: Storaktionærmeddelelse - primær k
Page 29 and 30: Denne paragraf var før 2007 endnu
Page 31 and 32: Offentligt ejerskab, Selvejet, Fond
Page 33 and 34: 3.5 Fejlkilder I forbindelse med op
Page 35 and 36: For perioden er der i alt blevet in
Page 37 and 38: ykket sig mærkbart over den period
Page 39 and 40: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 41 and 42: konstant tendens over tid, med Smal
Page 43 and 44: 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Page 45 and 46: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 47 and 48: minoritetsaktionærer går glip af
Page 49 and 50: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 51 and 52: Andelsselskaber Familieejerskab Fon
Page 53 and 54: For den største aktionær, målt p
Page 55 and 56: Gennemsnitlig størrelse af bestyre
Page 57 and 58: som USA, UK og Frankrig. 69 For int
Page 59 and 60: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20
Page 61 and 62: fremtidige poster. Denne hypotese s
Page 63 and 64:
selskaber udgøres primært af sels
Page 65 and 66:
ikke er et tegn på, hvor lang tid
Page 67 and 68:
det arbejde, de udfører, jo mere v
Page 69 and 70:
Ser man på bestyrelsesformændene
Page 71 and 72:
derfor mere mening at betragte vari
Page 73 and 74:
Betragtes det gennemsnitlige bestyr
Page 75 and 76:
essourcerne, der kan allokeres til
Page 77 and 78:
ikke behøver en stor bestyrelse ti
Page 79 and 80:
har ingen oplyste aktionærer over
Page 81 and 82:
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Page 83 and 84:
været meget stabil over tid. I ca.
Page 85 and 86:
stemme for forslag om aktieoptioner
Page 87 and 88:
ved det stabile ejerskab og den lan
Page 89 and 90:
mænd skaber ro og stabilitet og re
Page 91 and 92:
til +50 % eller omvendt. De samlede
Page 93 and 94:
Overordnet synes der omvendt at væ
Page 95 and 96:
• Olsen, J. K. (2008), Ingen plan
Page 97 and 98:
11. Appendiks 11.1 Variable i datab
Page 99 and 100:
A-aktiekapital: Det samlede beløb
Page 101 and 102:
Formandsposter i ikke-børsnoterede
Page 103 and 104:
C. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
Page 105 and 106:
H. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
Page 107:
O. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
show all

Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?