Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

fattelsen, at de indsamlede observationer giver et generelt billede af forholdene i de danske børsnoterede
selskaber.
I henhold til anbefalingerne gik disse som nævnt oprindeligt på, at valg til bestyrelsen ikke måtte
gælde i længere end tre år, at der årligt skulle være dele af bestyrelsen på valg, og at den samlede
valgte periode for et medlem ikke måtte overskride 9 år. Dette er senere modificeret til, at medlemmer
bør være på valg hvert år for at kunne sikre, at der er balance mellem fornyelse og kontinuitet,
ved at aktionærerne løbende kan tage stilling til bestyrelsens sammensætning. De danske børsnoterede
selskaber har over perioden opfyldt disse anbefalinger ved, at det i størstedelen af tilfældene er
gældende, at valgperioden er 1 år. Det ses også af tabel 6.3, at andelen af selskaber med en etårig
valgperiode er øget marginalt, hvilket er sket på bekostning af de to- og fireårige perioder. Andelen
af treårige valgperioder er også gået svagt frem, og oftest lyder forklaringen i årsregnskaberne på, at
selskabet ”ikke følger anbefalingen på dette område, da det efter selskabets vurdering er i strid med
behovet for at sikre kontinuitet.” Det er primært finansielle selskaber, der trækker op i statistikken
over længere valgperioder, hvilket skyldes, at det i mange små pengeinstitutter som beskrevet er
gældende, at bestyrelsen vælges ud fra repræsentantskabet, hvor det er reglen, at valgperioden er
fire år.
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
1 59,0% 60,7% 61,1% 60,9% 60,4% 60,2% 58,3% 61,3%
2 19,0% 17,8% 17,7% 17,3% 18,0% 17,7% 18,7% 15,3%
3 11,0% 11,2% 10,6% 11,8% 11,7% 11,5% 12,2% 12,9%
4 11,0% 10,3% 10,6% 10,0% 9,9% 10,6% 10,8% 10,4%
Tabel 6.3 Fordeling af valgperioder
Med hensyn til mødefrekvens gik den første anbefaling på, at der som minimum skulle afholdes
fem årlige bestyrelsesmøder. Denne minimumsanbefaling er dog senere blevet revurderet til kun at
lyde på, at bestyrelsen i henhold til en fastlagt mødeplan mødes med jævne mellemrum og efter
behov. Det fremgår af nedenstående graf, at den hyppigst forekomne mødefrekvens er intervallet 5-
8 årlige møder efterfulgt af 9-12 møder. Kun få selskaber har over perioden holdt fire eller færre
årlige møder, mens det i den anden ende af skalaen er karakteristisk, at det er banker og forsikringsselskaber,
der primært hiver op i statistikken med 13-16 og 17+ årlige møder.
55