Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

Betragtes det gennemsnitlige bestyrelsesvederlag per medlem, gives der et billede af, at selskaber
med incitamentsaflønning for selskabets ledende medarbejdere har en væsentligt højere aflønningsgrad
end selskaber uden incitamentsaflønning. Da det typisk kun er direktionen, der er incitamentsaflønnet,
for at mindske principal-agent problemet, illustrerer denne graf altså, at der i selskaber,
hvor der tænkes på at øge incitamentet for alle medarbejdere også udbetales de højeste bestyrelseshonorar.
Derigennem motiveres bestyrelsen til at yde et ordentligt stykke arbejde. Enkelte selskaber
har også en incitamentsaflønnet bestyrelse, men disse er i fåtal og kan ikke opveje den store forskel,
der eksisterer mellem de to grupper.
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Indeks
Large 0,19 0,24 0,34 0,30 0,31 0,37 0,38 0,39
Mid 0,15 0,18 0,20 0,19 0,20 0,20 0,24 0,28
Small 0,09 0,09 0,09 0,10 0,11 0,11 0,13 0,12
Omsætning i mio. DKK
-100 0,05 0,07 0,07 0,09 0,08 0,11 0,17 0,11
100-1000 0,09 0,08 0,10 0,09 0,11 0,10 0,14 0,16
1000+ 0,17 0,19 0,21 0,23 0,25 0,29 0,29 0,32
Tabel 6.10 Oversigt over vederlag per medlem i mio. kr. fordelt på indeks og sektor
Inddeles der på markedsværdi og omsætning, tegner der sig et klart billede af, at det er de største
selskaber, målt på både markedsværdi og omsætning, der i snit betaler bestyrelsesmedlemmerne de
højeste honorarer. For et professionelt bestyrelsesmedlem er det derfor de største selskaber, der rent
pengemæssigt skal satses på. Dog blev det i tabel 6.4 belyst, at det gennemsnitlige antal poster per
medlem er lavere i de store selskaber end i de mindre. Dermed kan det postuleres, at det vil være
sværere for en professionel at få plads i et stort selskabs bestyrelse, hvis det i perioden op til generalforsamlingen
belyses, at denne allerede ligger inde med over f.eks. 10 bestyrelsesposter i sin
”portefølje”. De større selskaber kræver typisk måske en større arbejdsbyrde og ansvar ved bestyrelseshvervet,
hvorved der ikke er tid til at have et utal af andre tillidsposter. Dette kompenseres der
så for gennem det højere vederlag. Per Wold-Olsen, Lundbecks formand, krævede en fordobling af
honoraret for at ville tiltræde som bestyrelsesformand i GN Store Nord. Han forklarede, at ”den
aflønning, som Mogens Hugo har haft, er alt for lav i forhold til, hvad der kræves af moderne bestyrelser
i internationale firmaer, som tilfældigvis er placeret i Danmark.” 85 Et lavt udbud af kvalificerede
kandidater ventes også i fremtiden at presse prisen på egnede bestyrelsesmedlemmer yderli-
85 Raastrup, N. (2008), Ny GN-formand kræver højere løn. Børsen, 30. maj. S. 6.
70