Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

At direktionens tilstedeværelse i bestyrelsen har en entydig påvirkning på virksomhedens performance,
er dog svær at eftervise. Rose regresserer i sin artikel fra 2003 Tobins Q på andelen af virksomhedens
direktion, som også sidder med i bestyrelsen. Fortegnet er negativt men insignifikant, og
forfatteren konkluderer i sammenligning med internationale studier, at relationen mellem insidere
og økonomisk performance er svag.
Konkluderes der på forholdet mellem de danske selskabers bestyrelsesstruktur og virksomhedens
økonomiske performance, viser tabellerne og graferne kun svagt belæg for, at der er en egentlig
sammenhæng mellem de to grupper. Dette kan dels forklares ved endogenitetsproblemet men også,
at bestyrelser måske ikke er den væsentligste faktor i påvirkningen af virksomhedernes performance.
Virksomheder, der ifølge anbefalingerne om god selskabsledelse har større fokus på skabelsen
af aktionærværdi, tilvejebringer kun i svagt omfang bedre økonomiske resultater end tilsvarende
andre virksomheder, der på visse områder halter efter anbefalingerne.
9. Konklusion
Inspireret af den megen fokus der i medierne har været på god selskabsledelse, har denne opgave
haft til formål at belyse ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i de danske børsnoterede selskaber via
en empirisk deskriptiv tilgang. Formålet har således ikke været teoretisk at forklare strukturerne,
men i højere grad at få belyst hvordan forholdene ser ud, og hvilken udvikling der har været heri.
Danmark adskiller sig internationalt set ved at have en mellemting mellem det rene en- og tostrengede
bestyrelsessystem, og i et marked med koncentreret ejerskab spiller fonde en langt større rolle
modsat bankernes mere betydende rolle i det kontrolbaserede system.
Ved at tage udgangspunkt i de lovgivningsmæssige oplysningspligter om ejer- og bestyrelsesforhold
i virksomhederne er der for perioden 2000-07 udarbejdet en omfattende database. Ud fra denne
er der foretaget fire separate undersøgelser af ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark.
De danske børsnoterede selskaber har for perioden haft et gennemsnitligt antal oplyste aktionærer
liggende på 2-3 aktionærer, hvor de større danske selskaber generelt har færre oplyste aktionærer,
ligesom der sektorerne imellem også er forskelle. Over perioden har de samlede ejer- og stemmeandele
udvist en svagt faldende tendens, hvor det endvidere i over 50 % af tilfældene gælder, at de
samlede ejer- og stemmeandele er placeret i intervallet +50 %. Perioden igennem udvises der stor
stabilitet, idet andelene på tidspunkt t-1 overvejende falder i samme ejer- og stemmeinterval på
tidspunkt t. Der foregår kun få intervalskift og nærmest ingen, hvis der betragtes et hop fra -20 % op
87